Til redaktionen
Holstebro, 30. juli 2004
Vi sender en reproklar pressemeddelelse for virksomheden W. Oschätzchen Aarhus A/S, som bl.a. fremstiller den kendte krydderiblanding Frikalet. De har nu lavet to nye varianter – en græsk og en mexicansk.
Tekst af journalist Flemming Hove.
Fotos ved W. Oschätzchen Aarhus A/S.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere informationer – kontakt W. Oschätzchen Aarhus A/S, direktør Kjeld Kronborg Danielsen, tlf. 8629 1100.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Et græsk OL-pift til maden (distriktsblade)
Danskerne er madglade og ganske opfindsomme i køkkenet, når der er en anledning til at gøre det daglige fælles måltid lidt anderledes.
Så mon ikke, De Olympiske Lege i Grækenland vil give inspiration til middagsbordet.
En hurtig og nem måde til at give maden et græsk pift er en ny variant af krydderiblandingen Frikalet fra virksomheden W. Oschätzchen Aarhus A/S.
Frikalet er blevet udvidet med en græsk variant, og det eneste, folk skal bruge udover blandingen, er en pakke fars, og så er der i løbet af kort tid en velsmagende ret klar til de sultne ganer.
– Holdningen blandt mange danskere er, at aftensmaden højest må tage en halv time at lave, og det krav kan Frikalet opfylde. Folk slipper for at skulle bruge en hel masse forskellige krydderier, fordi de kun skal blande Frikalet i farsen og så forme den, alt efter hvilken ret de har tænkt sig at servere. På den måde er Frikalet med til at fastholde traditionerne med en god farsret på en nem og hurtig måde, siger direktør Kjeld Kronborg Danielsen, der også gør opmærksom på, at Frikalet er fremstillet med naturlige krydderier dvs. uden kunstige smagsforstærkere og konserveringsmidler.
Den græske variant er beregnet til f.eks. frikadeller, kødboller og farsbrød, og man kan med fordel blande fetaost i farsen. Retterne kan serveres med tzatziki, tomatsalat og ovnstegte kartofler.
Det er jo så nemt
Nok er danskerne madglade, men en fortravlet hverdag gør, at det daglige fælles måltid skal være hurtigt og nemt at lave, og så må det gerne have en eksotisk smag.
Den udvikling ser virksomheden W. Oschätzchen Aarhus A/S som en stor udfordring for sin kendte krydderiblanding Frikalet, som netop er blevet udvidet med en mexicansk variant.
Det eneste, folk skal bruge udover blandingen, er en pakke fars, og så er der i løbet af kort tid velsmagende frikadeller, kødboller, farsbrød eller lignende farsretter klar til servering.
– Holdningen blandt mange danskere er, at aftensmaden højest må tage en halv time at lave, og det krav kan Frikalet opfylde. Folk slipper for at skulle bruge en hel masse forskellige krydderier, fordi de kun skal blande Frikalet i farsen og så forme den, alt efter hvilken ret de har tænkt sig at servere. På den måde er Frikalet med til at fastholde traditionerne med god mad på en nem og hurtig måde, siger direktør Kjeld Kronborg Danielsen, der også gør opmærksom på, at Frikalet er fremstillet med naturlige krydderier dvs. uden kunstige smagsforstærkere og konserveringsmidler.
Den mexicanske variant er også velegnet til f.eks. frikadeller, kødboller og farsbrød, og man kan servere retterne med grøn salat, tomatsalsa, guacamole og nachos.
- Frikalets mexicanske variant er også velegnet til f.eks. frikadeller, kødboller og farsbrød, og man kan servere retterne med grøn salat, tomatsalsa, guacamole og nachos.
- Frikalets græske variant er beregnet til f.eks. frikadeller, kødboller og farsbrød, og man kan med fordel blande fetaost i farsen. Retterne kan serveres med tzatziki, tomatsalat og ovnstegte kartofler.