Nyt om navne

18. juni 2004

Til redaktionen

Holstebro, 18. juni 2004

Vi e-mailer pressestof for virksomheden W. Oschätzchen Aarhus A/S, som kan fejre hele tre skarpe hjørner. Virksomheden har eksisteret i 85 år. Direktør Kjeldborg Danielsen fylder 50 år og direktør Casper Juul Sørensen fylder 30 år.

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer – kontakt W. Oschätzchen Aarhus A/S, direktør Kjeld Kronborg Danielsen, tlf. 8629 1100.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Nyt om navne

 

De to indehavere af virksomheden W. Oschätzchen Aarhus A/S, direktør Kjeld Kronborg Danielsen og direktør Casper Juul Sørensen, runder tilsammen 80 år, men alligevel kan de ikke hamle op med selve virksomheden, der nu har eksisteret i 85 år.
Så for at markere, at de tre skarpe hjørner falder sammen, er der arrangeret en reception på Hørning Kro fredag den 25. juni fra kl. 13-16.
Kjeld Kronborg Danielsen, der fylder 50, og Casper Juul Sørensen, der fylder 30 år, overtog ved årsskiftet 2002-2003 det familieejede W. Oschätzchen Aarhus A/S efter Poul Helmuth Oschätzchen og Flemming Oschätzchen.
Virksomheden har siden 1919 forsynet slagtere, supermarkedsslagtere og delikatesseafdelinger samt kødindustrien med et bredt sortiment af krydderier, krydderiblandinger, marinader, saucer, tarme, emballage, rengøring og håndværkstøj. W. Oschätzchen Aarhus A/S er desuden kendt for sin populære krydderiblanding Frikalet.
Organisatorisk har Casper Juul Sørensen ansvaret for indkøb, logistik og produktion, mens Kjeld Kronborg Danielsen står for salg, organisation og overordnet administration.

Alle pressemeddelelser om: