Stress af på kroen

14. maj 2004

Til redaktionen

Holstebro, 14. maj 2004

Vi e-mailer pressestof for Christies Sdr. Hostrup Kro i Sønderjylland, som nu tilbyder gæsterne at koble af fra hverdagens stress og jag. Det vil være i form af meditations- og stresskurser, som kombineres med aktiviteter i bl.a. hotellets spændende urtehave og i det professionelle køkken.
Få flere informationer på www.christies.dk

Tekst af journalist Flemming Hove.
Fotos udlånt af Iee Christiansen og Christies Sdr. Hostrup Kro.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer – kontakt Christies Sdr. Hostrup Kro, Helle Taulbjerg,
tlf. 7461 3446 eller 7462 2622.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Stress af på kroen

 

Det er svært at forestille sig et bedre og mere idyllisk sted at koble af fra hverdagens stress og jag end Christies Sdr. Hostrup Kro i Sønderjylland.
Derfor vil indehaverne af den gamle, traditionsrige kro, Helle og Simon Taulbjerg Martin, give folk mulighed for at udnytte den afslappede atmosfære og de fredelige omgivelser og tilmed få gode råd om, hvordan de kommer i bedre balance med sig selv.
– Det vil vi gøre i form af meditations- og stresskurser, som vi kombinerer med aktiviteter i bl.a. vores spændende urtehave og i vort professionelle køkken, siger Helle og Simon Taulbjerg Martin, der også ejer Hotel Europa i Aabenraa.
Kurserne ledes af Iee Christiansen, som har klinikken krop & helse i Aabenraa. Hun er uddannet idrætslærer og behandler, og hendes motto er: ”Velvære kan hverken måles eller vejes. Men når den er der, føler man det…”.
Iee Christiansen, 51, har i fem år været producer på DR-programmet ”Spørg om sundhed” sammen med læge/konsulent Carsten Vagn Hansen. Hovedvægten i hendes kurser på Christies Sdr. Hostrup Kro bliver lagt på akupressur- og massagebehandlinger samt styrkegivende øvelser. Bl.a. vil Iee Christiansen lave øvelser i urtehaven, hvor gæsterne i øvrigt får lejlighed til at samle råvarer til senere tilberedning af f.eks. vegetarmad i krokøkkenet.
Ud over de afslappende kurser er der mange andre aktiviteter på den sønderjyske kro. Gæsterne kan f.eks. blive stjernekokke for en dag, hvor de i selskab med kroens fire professionelle kokke skal sammensætte, forberede og lave maden, som de så om aftenen får serveret i restauranten af kroens tjenere.
Kroen har desuden købt en splinterny motorcykel, som gæsterne kan låne under opholdet, og der er også mulighed for at spille tennis, petanque eller udendørs skak, slappe af i kroens urtehave, nyde den smukke natur i området eller bare dase foran pejsen og på terrasserne, der har liggestole og gasvarmere.

 

Alle pressemeddelelser om: