Lokale stemmer søges til opera

3. maj 2004

Til redaktionen

Holstebro, 3. maj 2004

Vi e-mailer pressestof vedr. Musikdramatisk Teater, som søger mænd til et mandekor i “Barberen i Sevilla”, som opføres i november.

Yderligere oplysninger kan fås ved Pernille Elimar, tlf.: 97 40 36 36 eller 40 92 78 95.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Lokale stemmer søges til opera

 

Musikdramatisk Teater opsætter i det kommende efterår Gioacchino Rossinis opera ”Barberen i Sevilla”, der iscenesættes af instruktør og skuespiller Lars Knutzon.
I forestillingen optræder et herrekor og Musikdramatisk Teater søger derfor dygtige amatørsangere til opgaven. Det drejer sig om 6-8 mandlige sangere, der også skal dække enkelte mindre roller i operaen.
Musikdramatisk Teater havde ved sin sidste operaproduktion stor succes med det til lejligheden samlede kor, der kom fra hele regionen De håber derfor at der også denne gang er en flok talentfulde sangere der har lyst til at kaste sig ud i denne udfordring.

Koret skal forvente weekendprøver i oktober og aften- og weekendprøver fra 7. november frem til premieren den 16. november I Musikteatret HolstebroHallen
Foresyngningen er torsdag den 20. maj i Musikteatret HolstebroHallen. Interesserede kan hente tilmeldingsblanket til foresyngningen på www.musikdramatiskteater.dk eller kontakte teaterleder Pernille Elimar på telefon 97 40 36 36.

Alle pressemeddelelser om: