Opera i vente

26. april 2004

Til redaktionen

Holstebro, 26. april 2004

Jeg e-mailer tekst og foto vedr. Musikdramatisk Teater i Holstebro, som får at give folk et indblik i operaverdenen opfører Operaen rundt på 80 minutter. Forestillingen er gratis og kan ses i Struer, Herning, Holstebro og Ikast.
Tekst og foto må anvendes uden beregning.
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Thomas Juul, Tilsted Com.
Tekst og fotos findes også på www.presseoversigt.dk

Yderligere informationer kontakt Musikdramatisk Teater, Pernille Elimar, tlf. 40 92 78 95

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Opera i vente

 

Man kan lige så godt bevise sit værd med det samme. Så går alting meget lettere..!
Ud fra den devise indtager Midt- og Vestjyllands nye egnsteater – Musikdramatisk Teater – scenerne i henholdsvis Struer, Herning, Holstebro og Ikast fra den 16.-19. maj. Det sker med operakoncerten Operaen rundt på 80 minutter, som alle har mulighed for gratis at overvære.
Koncerterne vil på en sjov og festlig måde føre publikum gennem operaens historie og give nogle af de bedste og mest kendte eksempler på operaens kunst.
Dirigent og kunstnerisk leder af Musikdramatisk Teater, Flemming Vistisen, glæder sig til koncerterne, der henvender sig til såvel nysgerrige førstegangs operalyttere som til det erfarne operapublikum.
Hans hustru, Pernille Elimar, har knoklet i rollen som praktisk blæksprutte, og bl.a. har hun styrtet rundt til de forskellige byer for at forsyne lygtepælene med plakat-opfordringer om de gratis operakoncerter.

Alle pressemeddelelser om: