Til redaktionen
Holstebro, 22. december 2003
Vi e-mailer pressestof for firmaet Vin-skabét/EuroCave i Lemvig. Firmaet importerer de kendte franske EuroCave-vinskabe, der indfrier alle krav til korrekt opbevaring af vin.
Tekst af journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere informationer – kontakt Vin-skabét/EuroCave, Max Frederiksen, tlf. 9781 1555.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Og så er det ikke en gang løgn:
En vinkælder i stuen
Lemvig-firmaet Vin-skabét importerer de franske EuroCave-vinskabe, der indfrier alle krav til korrekt opbevaring af vin.
Har du også haft den tvivlsomme oplevelse at stå med en flaske rasende dyr rødvin … og så været tvunget til at hælde den ud i køkkenvasken, fordi du har opbevaret den forkert?
Alt for mange danskere kan nikke genkendende til situationen og blandt dem ægteparret Mariann og Max Frederiksen fra Lemvig. Deres hobby og lidenskab er vin og tilbehør til vin, og den passion har ført til, at de er blevet importør af de anerkendte franske vinskabe fra EuroCave, der er verdens førende til både private og professionelle.
Vin-skabét er navnet på ægteparrets firma, der er grundlagt ud fra ønsket om at give vinelskere den bedst tænkelige vinoplevelse. Med de franske vinskabe kan alle – uanset om de bor i hus eller lejlighed – få deres private “vinkælder” i stuen, i køkkenet eller i baggangen. Og det bedste er, at vinskabene indfrier alle krav til opbevaring af vin. Både optimale betingelser med hensyn til mørke, konstant temperatur og luftfugtighed, korrekt serveringstemperatur og den korrekte modnings- og lagertemperatur.
Mangler stedet
Langt de fleste danske parcelhuse fra midten af 1960erne og til i dag har ikke ordentlige steder at opbevare vin korrekt. Der er vinduer i alle vægge, og samtidig har frysere og køleskabe gjort kølige rum til opbevaring af mad overflødige. Desuden har kun et fåtal af parcelhusene kældre, så derfor opbevarer de fleste deres vin ovenover køleskabene, i bunden af klædeskabet eller inde i de sindrigt indrettede vinreoler i stuen.
– Sådan gjorde vi selv i mange år, men da det efterhånden blev til en hobby for os, og vi havde fået opbygget et lager på 200-500 flasker, blev det et problem at have vinen liggende i længere tid. Vi opdagede, at noget af vinen skulle have været drukket for et par år siden, fordi vi ikke havde opbevaret den korrekt. Men så ville tilfældet, at vi var på en udstilling i Paris, og her stødte vi på et klimaskab til opbevaring af vin. Vi ønskede at købe et skab til os selv, men først efter tre år fik vi kontakt med EuroCave. Vi besøgte firmaet i Frankrig, og efter tre timers snak frem og tilbage stod vi pludselig med agenturet for Danmark, fortæller Mariann og Max Frederiksen, der også står bag virksomheden Allflex ApS, som er et handelsfirma inden for landbrugsbranchen.
En levende organisme
Vin er en levende organisme, der kun kan udvikle sig optimalt, når den lagres korrekt som i en ægte vinkælder. De franske vinproducenter opbevarer deres vin i buldersorte kældre, hvor der kun er en el-pære for hver 5-10 meter. Desuden gror der en speciel type skimmelsvampe i vinkældrene, som optager og afgiver fugtighed til gavn for både vinfadene og propperne. Det har franskmændene ikke gjort i flere hundrede år for sjovs skyld!
Vinskabe fra EuroCave opfylder de samme betingelser, og da der årligt forhandles ca. 70 mio. flasker vin i Danmark – og så er grænsehandlen ikke medregnet – må der ifølge Lemvig-firmaet være et stort behov rundt om i landet.
Erfaringerne fortæller, at mange afholder sig fra at udnytte et godt tilbud på vin, fordi den skal opbevares i flere år, før den er parat til at blive serveret. Et vinskab fra EuroCave kan indpasses i ethvert hjem, der har en kvadratmeter plads til rådighed, og så kan man opbevare op til 240 flasker vin korrekt for et minimalt strømforbrug på ca. en halv kWh i døgnet.
Vidste du…
… at det er altafgørende for en vins smag og kvaliteter, at den opbevares korrekt.
Vin kan kun udvikle sig optimalt, når den lagres korrekt. Det er ensbetydende med styret luftfugtighed og temperatur, ingen påvirkning af ultraviolet lys og ingen rystelser.
Vinskabe fra EuroCave opfylder alle betingelser for, at man kan få den bedst tænkelige vinoplevelse.
De korrekte serveringstemperaturer er:
Bourgogne: 18-20 grader, Bordeaux: 17-19 grader, Beaujolais: 12-15 grader, Hvide vine: 10-14 grader.
- – Det er altafgørende for en vins smag og kvaliteter, at den opbevares korrekt, sige Max Frederiksen fra firmaet Vin-skabét i Lemvig. Foto ved fotograf Thomas Juul, Tilsted Com.