Gå på opdagelse i den moderne livsstil

25. september 2003

Til redaktionen

Holstebro, 25. september 2003

Vi e-mailer pressestof for Musikteatret HolstebroHallen, som i september 2004 arrangerer en fire dage lang udstilling om den moderne families livsstil.
Læs mere om udstillingen på: www.lifestyle.dk

Tekst af journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun anvendes til redaktionel brug.

Yderligere informationer kontakt Musikteatret HolstebroHallen, direktør Lars Sennels,
tlf. 9611 7878

Med venlig hilsen

Inge-Lise Dinesen

 

Gå på opdagelse i den moderne livsstil

Som den første arrangerer Musikteatret HolstebroHallen i 2004 en fire dage lang udstilling om den moderne families livsstil.

Om præcist et år blænder Musikteatret HolstebroHallen op for en ny type udstilling i Midt- og Vestjylland. ” Family Lifestyle” vil sætte fokus på kvalitet, design, trends og flotte oplevelser, og den fire dage lange udstilling vil henvende sig til både børn og voksne i den bevidste og moderne familie.
– Vi er de første, der arrangerer en livsstils-udstilling for hele familien, og vi har store forventninger til den. Udstillingen vil give familierne et eksklusivt indblik i, hvad der rører sig inden for alt, hvad der har med livsstil at gøre. Det bliver på mange måder et paradis af oplevelser, som folk ikke bliver færdige med at fordøje lige med det samme, siger direktør for Musikteatret HolstebroHallen, Lars Sennels, der arrangerer ” Family Lifestyle” i samarbejde med kommunikationsbureaet Tilsted Communication.
Selve udstillingen vil lægge beslag på hele musikteatret – hal, scene, foyer, galleri, mødelokaler, køkken og kælderetage – og publikum vil i løbet af de fire dage få lejlighed til at se, lytte, føle, smage og opleve den moderne livsstil. Dertil kommer en række workshops og foredrag med hver deres bud på, hvad den moderne livsstil omfatter.
“Family Lifestyle” tager behørigt hensyn til, at der skal være noget for både hende, ham og børnene. Udstillingens røde tråd er kultur, kvalitet og livsstil, og derfor vil den også afspejle, at der trives mange særinteresser rundt om i familierne.
Man kan læse mere om udstillingen på www.lifestyle.dk

Alle pressemeddelelser om: