Flot gulv uden støj fra Alloc/Wallmann (dagblade + ugeblade)

26. juni 2001

Til redaktionen

Holstebro, 26. juni 2001

Vi fremsender pressestof for Alloc/Wallmann A/S i Risskov, som nu indtroducerer det norske produkt Alloc Silent System på det danske marked. Ved at vælge laminatgulv med Alloc Silent System reduceres støjen i rummet med mere end 50 procent.

Tekst af journalist Carsten Tolbøll.
Foto af fotograf Ole Mortensen.
Tekst og foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Yderligere informationer – kontakt Alloc/Wallmann A/S, markedschef Peter Sejersen,
tlf. 8621 4111.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Flot gulv uden støj fra Alloc/Wallmann (dagblade + ugeblade)

Alloc Silent System fjerner den sidste forhindring for laminatgulvet. Lyden af fodtrin, færdsel og leg halveres

Skal vi vælge trægulv eller laminatgulv til stuen? Egentlig et ulogisk spørgsmål, eftersom laminatbrædder fremstilles af træmateriale. Alligevel ved boligejere udmærket, hvad valget står imellem.
Laminatgulve er slidstærke og kræver ingen vedligeholdelse, og der er i dag masser af smukke, naturtro overflader at vælge imellem. Faktisk har laminatgulvet hidtil kun haft ét alvorligt argument imod sig: Lyden af fodtrin, ting, der tabes og børns leg kan virke hård og rungende.
Det har den norske gulvproducent Alloc nu gjort noget effektivt ved. Alloc Silent System hedder den norske opfindelse, som hermed præsenteres i Danmark. På undersiden af gulvbrædderne sidder der et specialunderlag, som dæmper støjen fra gulvet og gør det blødere og behageligere at gå på.
Tests i Belgien, Tyskland og Norge er kommet frem til samme resultat. Alloc Silent System reducerer støjen i rummet med mere end 50 procent sammenlignet med laminatgulve, der er lagt på traditionel vis med gulvpap eller foam som underlag.
– Alloc Silent System er en væsentlig nyskabelse, som vil gøre Alloc laminatgulve endnu mere attraktive i private boliger og erhvervsbyggeri. Gulvenes fremragende egenskaber og den enkle klik-montering uden brug af lim appellerer til såvel markedet for byggeprojekter som til gør-det-selv folket, siger markedschef Peter Sejersen fra den danske importør Alloc/Wallmann A/S.
Alloc er førende på verdensmarkedet for gulve, der klikkes sammen ved hjælp af en aluminiumslås eller en udfræset lås. To af disse gulvtyper leveres med Alloc Silent System lyddæmpning: Alloc Universal, beregnet til boliger, og Alloc Commercial, som primært er tiltænkt restauranter, supermarkeder, skoler m.m., hvor gulvet skal kunne holde til ekstrem trafik.
– Bortset fra Alloc Home er Alloc gulvene udført i højtrykslaminat, og for disse er der en livstidsgaranti på holdbarheden i private boliger. Som den eneste på markedet lader vi også garantien omfatte styrken i de enestående samlinger. Vi tager ansvaret for, at gulvet kan lægges perfekt af såvel amatøren som den professionelle, fortæller Peter Sejersen.

Firmaprofil

Alloc/Walmann A/S er en del af den uafhængige danskejede Walmann Gruppe. Handelsfirmaet blev etableret i 1952 og er i dag den ældste og mest velassorterede danske distributør af laminatprodukter.
Ud over et stort sortiment til byggerisektoren har Wallmann specialiseret sig i forhandling af mærkevaregulve. Fra 1996 fik virksomheden eneforhandling i Danmark af de norske Alloc gulve, hvor lægning med lim er erstattet af et kliksystem, der sikrer perfekte samlinger.
Alloc/Wallmann har administration og lager i Risskov ved Århus. Firmaet beskæftiger 16 medarbejdere.

Alle pressemeddelelser om: