Rejs tilbage til byens ungdom

18. oktober 2000

Til redaktionen

Holstebro, 18. oktober 2000

Vi sender en pressemeddelelse for Holstebro Museum, som har lavet særudstillingen “Holstebro i billeder”. Udstillingen viser Holstebro by tilbage fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Den kan ses frem til marts måned næste år.

Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen.
Tekst og foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.
Pressestoffet samt foto findes også på Internettet: http://www.tilsted.com/presse/indhold

Yderligere informationer – kontakt Holstebro Museum, museumsdirektør Torben Skov,
tlf. 9742 2933.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Rejs tilbage til byens ungdom

 

Det er svært at forestille sig Holstebro som en idyllisk lille købstad med brostensbelagte gader og storkereder på hustagene.
Men nu har alle interesserede chancen for i fantasien at rejse tilbage til midten af 1800-tallet og opleve, hvordan byen har udviklet sig fra at være en hyggelig lilleby til en travl og moderne by med brede trafikerede ringveje og pladskrævende villakvarterer.
Holstebro Museum og Lokalhistorisk Arkiv tager resten af året og frem til marts næste år gæsterne med på en byvandring tilbage i tiden i særudstillingen “Holstebro i billeder”.
Gamle fotografier fra ca. 1870 og frem til i dag fortæller historien, og der er mange fine pletskud af bl.a. Holstebros første fotograf, A.H. Vorbeck. Han etablerede sig i 1864 og forevigede i årenes løb byens dagligliv, men desværre endte mange af hans fotografiske glasplader som ruder i byens drivhuse…
Teknisk Forvaltning lavede i 1960erne en bymodel, hvor byens gader og vandløb endnu havde deres gamle forløb, og den er centrum for udstillingen. Ud fra den vokser byens gader, huse og indbyggere ved hjælp af gamle billeder, computerbilleder og genstande som f.eks. den gamle gaslampe.

Alle pressemeddelelser om: