Til redaktionen
Holstebro, 8. august 2000
Vi sender en pressemeddelelse for Det Danske Klasselotteri A/S, som nu er gået på Internettet. Chancen for at vinde en milliongevinst er blevet dobbelt så stor som i de store ugentlige spil.
Ligeledes er vedlagt fakta om Det Danske Klasselotteri A/S. Yderligere oplysninger kan findes på www.klasselotteriet.dk
Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto af fotograf Anders Nielsen.
Tekst og foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.
Download pressefotos – klar til brug – direkte fra dette web-sted.
Foto01 lotteri 12×18 200 dpi
Foto01 lotteri 12×18 300 dpi
Yderligere informationer – kontakt Det Danske Klasselotteri A/S, marketingchef Poul Lundkjær, tlf. 3314 0900.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Klasselotteriet er gået på Internettet
Alle har nu mulighed for at spille elektronisk med om bl.a. 36 milliongevinster.
Det Danske Klasselotteri A/S er som det første danske spil gået på Internettet, og samtidig er chancen for at vinde en milliongevinst blevet dobbelt så stor som i de store ugentlige spil.
Klasselotteriet har satset kraftigt og brugt et betragteligt millionbeløb på en stor kampagne, der skal fortælle danskerne om, hvordan de elektronisk spiller om bl.a. 36 milliongevinster hvert år.
– Vi har været inde i en rivende udvikling, og når vi nu tager fat på de nye trækninger, er der for første gang nogensinde over 100.000 gevinster. Vi har desuden lagt 12 ekstra milliongevinster i puljen, så vi nu udtrækker tre milliongevinster hver måned, siger direktør Elisabeth Rask Jørgensen fra Klasselotteriet.
– Vi forventer en stor tilgang af bl.a. yngre spillere, efter at vi er gået på Internettet. Det betyder, at spillerne både kan bestille lodder og tilmelde sig betalingsservice via Internettet 24 timer i døgnet. Betalingsservice trækker automatisk lodseddelbetalingen to gange om året på spillernes bankkonto, ligesom alle gevinster automatisk bliver overført til bankkontoen, tilføjer Elisabeth Rask Jørgensen.
Den årlige præmiesum er på 234 mio. kr. Hver måned er der én gevinst på to mio. kr., to på hver en mio. kr., én på en halv mio. kr. og én på en kvart mio. kr. på højkant. Dertil kommer de andre gevinster fra 100.000 kr. og ned til den mindste på 1280 kr.
Klasselotteriet ligger helt i top med udbetaling til spillerne. Ikke færre end 65 procent af Klasselotteriets omsætning havner i spillernes lommer.
Fakta
Hvert år udtrækker Det Danske Klasselotteri A/S 36 milliongevinster. Dermed er chancen for at få en milliongevinst dobbelt så stor i Klasselotteriet som i de store ugentlige spil.
Den årlige præmiesum er på 234 mio. kr. fordelt på 102.780 gevinster. Hver måned er der én gevinst på to mio. kr., to på hver en mio. kr., én på en halv mio. kr. og én på en kvart mio. kr. på højkant. Dertil kommer de andre gevinster fra 100.000 kr. og ned til den mindste på 1280 kr.
Hvert år spiller ca. 350.000 danskere for tilsammen en kvart milliard kroner i Klasselotteriet.
Klasselotteriet er det eneste danske spil, som giver spillerne mulighed for både at bestille lodder og tilmelde sig betalingsservice via Internettet 24 timer i døgnet. Betalingsservice trækker automatisk lodseddelbetalingen to gange om året på spillernes bankkonto, ligesom alle gevinster automatisk bliver overført til bankkontoen.
Klasselotteriet har været inde i en rivende udvikling, og nu er der på Internettet fire typer af lodder at vælge imellem for spillerne. Et megalod med en topgevinst på tre mio. kr., et hellod med en topgevinst på to mio. kr., et halvlod med en topgevinst på en mio. kr. og et kvartlod med en topgevinst på en halv mio. kr.
Klasselotteriet ligger helt i top med udbetaling til spillerne. Ikke færre end 65 procent af Klasselotteriets omsætning havner i spillernes lommer.