Få hurtigt overblik over gulvprojektet

17. maj 2000

Til redaktionen

Holstebro, 17. maj 2000

Vi sender en pressemeddelelse for Junckers Industrier A/S i Køge. De har, som den første gulvproducent, udviklet et PC-baseret værktøj til Internettet for gør-det-selv-folk.

Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto af pressefotograf Gregers Kirdorf
Tekst og foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Yderligere informationer – kontakt Junckers Industrier A/S, underdirektør Jørgen Jensen,
tlf. 5665 1895

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Få hurtigt overblik over gulvprojektet

Junckers Industrier A/S har som den første gulvproducent udviklet et PC-baseret værktøj til Internettet.

Gør-det-selv-folk kan nu via Internettet få et hurtigt og præcist overblik over, hvilken type trægulv de bør vælge, hvad der skal bruges af forskellige materialer, og hvordan de skal lægge gulvet.
Europas største producent af massive parketgulve, Junckers Industrier A/S, har som den første gulvproducent udviklet et interaktivt PC-baseret værktøj. Det hedder Junckers TI og er et teknisk informationssystem med bl.a. søgeværktøj og beregningsmodul.

 

Systemet har alle nødvendige informationer om koncernens massive parketgulve samt tekniske specifikationer om gulvsystemer til både bolig, erhverv og sport. Systemet er lavet, så det på grundlag af gør-det-selv-folkets egne oplysninger finder frem til netop det gulvsystem, der passer til den enkelte opgave.

Man indtaster ganske enkelt sine informationer om f.eks. anvendelsesområde, træsort, overflade, konstruktionshøjder og areal i Junckers TI.

Ud fra disse informationer foreslår programmets Navigator et gulvsystem, hvorefter programmets Calculator udarbejder en “indkøbsseddel” på, hvad der skal bruges af materialer og komponenter. Den kan så udskrives sammen med f.eks. projekterings- og lægningsvejledninger.

Junckers TI er tilgængelig på koncernens web-site www.junckers.dk

Konkurrence

På Junckers hjemmeside er der også en udførlig vejledning i, hvordan man selv kan lægge drømmegulvet. Billederne i vejledningen viser trin for trin, hvad man skal gøre.
Desuden kan man deltage i en konkurrence, hvor man skal svare på spørgsmål om Junckers. Konkurrencen stopper den 31. maj 2000, og derefter trækkes der lod om tre massive parketgulve til en værdi af 25.000 kr. pr. stk.

Alle pressemeddelelser om: