Til redaktionen
Holstebro, 10. marts 2000
Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen
Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.
Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk
Yderligere informationer – kontakt pro-tec Vinduer A/S, direktør Bjarne Haulrik, tlf. 9741 3077.
Slut med at have dårlig samvittighed
Pedelparret Gerda og Hans Ejner Juulsen har fået mere fritid, efter at de har fået vinduer med aluminium udvendigt og træ indvendigt.
Alle glæder sig til, at foråret for alvor sætter ind med lunt vejr og udendørsliv. Husejerne drømmer om at få haven gjort klar, terrassen fejet og grillen fundet frem. Mange har dog lykkelig glemt, at de sidste år udskød det møjsommelige arbejde med at male vinduer, og straks begynder den dårlige samvittighed at nage.
– Sådan havde vi det i mange år. Uanset hvor gamle vinduerne er, vil man jo gerne have sit hus til at se ordentlig ud, og det kræver masser af tid og en hel del penge til maling. Vi var efterhånden blevet så trætte af den konstant dårlige samvittighed, at vi besluttede os for at finde en anden løsning, fortæller pedel Hans Ejner Juulsen fra Hodsager.
Han og hans kone, Gerda, undersøgte mulighederne, og de fandt, hvad de skulle bruge hos virksomheden pro®tec i Holstebro. De faldt for vinduer med vedligeholdelsesfrit aluminium udvendigt og træ indvendigt. Nok var de dyrere end almindelige vinduer, men til gengæld ville de spare penge til maling. Faktisk ville de ikke kunne male vinduerne bare én gang for merprisen. Og nok så væsentligt ville de få en masse tid til sig selv foræret.
Ond cirkel
Gerda og Hans Ejner Juulsens hus er fra 1978. Huset har overetage med svalegang i den ene ende, og der er i alt ni vinduer, der kan åbnes. I dag har ægteparret udskiftet de syv, mens resten må vente lidt endnu.
– Mange huse fra 1970´erne trænger til at få skiftet vinduer. Jeg er uddannet tømrer og var i den periode med til at bygge mange huse, så jeg ved godt, hvordan det hele foregik. Vore vinduer var efterhånden i så dårlig stand, at jeg lod stå til med maling, og så er den onde cirkel i gang, fortæller Hans Ejner Juulsen.
Ændrer facaden
Som fagmand synes han godt om kombinationen af aluminium udvendigt og træværk indvendigt, og samtidig gav de nye vinduer ægteparret chancen for at ændre på husets facade uden de store ombygninger.
– Jeg ved godt, man kan få mange flotte plastikvinduer, men som træmand er det ikke lige sagen. Samtidig fandt vi ud af, at vi på én gang kan spare maling og tid og alligevel nyde træet indendøre. Der er så mange andre ting, vi gerne vil bruge tiden til end maling af vinduer, og den tid har vi nu. Campingvognen er pakket! siger han.