Sund mad i dampovn

10. oktober 1999

Til redaktionen

Holstebro, 10. oktober 1999

Vi fremsender en pressemeddelelse for Blomberg a/s, som har udviklet en ny dampovn. Kokken Claus Meyer og to af hans kollegaer har lavet et opskriftshæfte, som følger med ved køb af den nye dampovn.

Tekst af journalist Flemming Hove.

Fotos ved pressefotograf Gregers Kirdorf og Blomberg a/s.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

 

Sund mad i dampovn

 

Kokkene Claus Meyer, Henri Bergø og Chinette Møller har lavet et specielt opskriftshæfte til Blombergs dampovn.

Der skal ikke nødvendigvis bjerge af fedtstof til for at tilberede sund, velsmagende og spændende mad.

Blomberg a/s introducerer netop nu en dampovn på det danske marked, og den åbner for en ny verden inden for kogekunst.

Ved tilberedning med damp bevares madvarernes smag og vitaminer betydeligt bedre end ved traditionel tilberedning, og samtidig er fordelen, at der ikke skal bruges store mængder fedtstof.

Opskriftshæfte følger med

“Dampning adskiller sig fra kogning ved, at de råvarer, der tilberedes, ikke er i berøring med vandet. Det er således den mest skånsomme af alle varmekilder. Tabet af vitaminer, mineralske salte og aroma under tilberedningen er minimal”, konstaterer madkunstneren Claus Meyer i det opskriftshæfte, som han og hans medarbejdere specielt har udarbejdet til Blombergs dampovn.

Opskriftshæftet fortæller dels om, hvordan man bruger dampovnen, dels er der 20 opskrifter med grønt, fisk, kød og desserter specielt komponeret til dampovnen.

Maden omsluttes fuldstændigt af damp, og det gør det muligt at tilberede flere retter på én gang. I modsætning til kogning eller stegning sikrer damptrykket, at alle smagsstoffer bliver i maden. Det betyder, at grøntsager bevarer deres sprødhed, mens f.eks. kødretter beholder saften og smagen.

Nem af rengøre

Den nye ovn er indvendig beklædt med spejlblankt, rustfrit stål, og den er nem at holde ren, fordi intet brænder på eller fordamper i en dampovn.

En gang imellem skal dampovnen afkalkes. Det sker ved at hælde en smule eddike i den skålformede fordamper.

Betjeningen er enkel – den indbyggede vandbeholder på en liter skal fyldes, og den ønskede tilberedningstid skal indstilles – det er det hele, resten klarer dampovnen selv.

Alle pressemeddelelser om: