Til redaktionen
Holstebro, 30. august 1999
Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved pressefotograf Gregers Kirdorf, Tilsted Communication.
Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.
Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk
Yderligere informationer – kontakt sports pharma as, direktør Niels Jensen, tlf. 7584 0533.
Huden kan ånde i ny sportsbandage
Det er altafgørende for mange sportsfolk, at deres knæ er toptrænede hele tiden, uanset hvor store belastninger de udsættes for under træning og i konkurrencer.
Det ved Lars Kempel fra Viborg alt om. Han har spillet håndbold i 17 år, og det har slidt hårdt på hans ene knæ. Så hårdt, at han for et par år siden fik både løs knæled og knæskal. Lægen gav ham valget mellem at blive opereret eller spille med en speciel sportsbandage, der støtter knæet.
– Jeg havde ikke lyst til at holde op med at spille håndbold, så jeg valgte det sidste. Jeg har prøvet mange forskellige sportsbandager, men de har haft den ulempe, at de var for varme og tætte. Det bevirkede, at huden inde under bandagen blev irriteret efter nogen tids brug. Derfor prøvede jeg en ny bandage fra firmaet sports pharma, og den virker, som den skal. Den støtter, huden kan ånde, og jeg lægger næsten ikke mærke til, at jeg har den på, siger Lars, der spiller danmarksserie-håndbold i Ravnstrup KFUM.
Lavet af bomuld
Udviklingen af beskyttende og støttende bandager går stærkt, og sports pharma er nu klar med en ny generation af sportsbandager, som lader huden ånde.
Årsagen er, at de nye bandager er lavet af bomuld- og lycrastoffer i stedet for af neopren. Det betyder, at sveden nu transporteres ud igennem bomuld- og lycrastoffet. Derved kan huden ånde, så sportsfolkene undgår hudirritationer efter længere tids brug.
Sports pharma og firmaets italienske leverandør har i godt tre år samarbejdet om at udvikle de nye produkter, og produktudviklingen har kostet over en mio. kr.
Slut med eksem
– Bandagerne med neopren har vist sig ikke at være gode nok. Der er ganske vist ikke noget i vejen med den støtte, de giver, men mange sportsfolk får eksem ved længerevarende brug. Derfor bestilte vi vor italienske leverandør til at sammensætte et stof, der både kan transportere sveden væk fra huden, tåle stræk, slid og hyppig vask. Samtidig skulle det have samme beskyttende og støttende egenskaber som neopren, fortæller direktør Niels Jensen fra sports pharma.
De nye sportsbandager er gennem en sæson blevet afprøvet og godkendt af bl.a. spillere på håndboldlandsholdene.
Fakta om produkterne
Sports pharmas nye Unic-serie består af:
– Knæbandager med bl.a. stærke skinner i siderne mod let løshed i knæet og med stålfjedre på siderne til styring af knæskallen.
– Almindelige knæbandager, der giver støtte og holde på varmen. Derudover stropper der benyttes ved springerknæ og tennisalbue.
– Knæbeskytter til sportsgrene, hvor knæene udsættes for stød.