Jeppe på besøg i slik-paradiset

4. februar 1998

Til redaktionen

Holstebro, 4. februar 1998

Vi fremsender pressestof for Forlaget Børn, som udgiver sin niende børnebilledbog.

Bogen “Jeppe i SLIK-land” er nummer tre bog i en serie af børnebilledbøger om børn, der besøger en arbejdsplads.

Bogen er skrevet af journalist Henik Nielsen, og billederne er taget af pressefotograf Peter Grosen.

Bogen blev frigivet tirsdag den 3. februar.

Tekster af journalist Flemming Hove.

Fotos ved pressefotograf Peter Grosen.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt Bent Tilsted, tlf. 97 43 23 00.

 

Jeppe på besøg i slik-paradiset

 

Da Jeppe på Bjerget vågnede i baronens seng, spurgte han forvirret: »Drømmer jeg, eller er jeg vågen«…

Det samme spørgsmål må have ligget seks-årige Jeppe Nielsen fra Køge på læben, da han en dag besøgte slik-paradiset BonBon-Land sammen med sin far. Med alle sanser vidt åbne fik han på tæt hold lejlighed til at opleve, hvordan en moderne virksomhed laver slik og andre godter.

Jeppes oplevelser i slik-paradiset er blevet til børnebilledbogen “Jeppe i SLIK-land”, som Forlaget Børn udgiver i serien om børn, der besøger en arbejdsplads. Bogen er skrevet af Jeppes far, journalist Henrik Nielsen, og fotograferet af pressefotograf Peter Grosen.

Jeppe og hans far vises rundt på virksomheden af driftschef Anne Dorthe Nielsen. Jeppe er overrasket over, at det ikke lugter særligt godt på fabrikken, men han bliver hurtigt beroliget med, at de færdige bolsjer lugter, som de skal. Han hjælper til med at fylde slik i poser, og han gør store øjne, da han opdager, hvor mange bolsjer der bliver lavet på fabrikken.

Undervejs får han lov til at smage på slikket, så kan kan forsikre sig om, at det smager meget bedre, end lugten på fabrikken antyder…

Senere på dagen får Jeppe travlt med at prøve alle de skægge ting i slik-landets forlystelsespark, og det bliver til både karruselture, søløve-kys og en gevaldig tur på rodeotyrens ryg. Han møder også Bolsje-Ib og Peter Drillepind.

En meget træt dreng får til sidst et tilbud, han ikke kan sige nej til. Han får nøjagtig 30 sekunder til at forsyne sig med slik fra butikken…

“Jeppe i SLIK-land” er en sjov, hyggelig og informativ billedbog om, hvad et barn oplever bag kulisserne på en slikfabrik. Vi ved alle, hvordan slikket smager, men det er ikke mindre interessant at se, hvordan det bliver fremstillet.

Forlaget Børn: “Jeppe i SLIK-land”. Billedbog på 32 sider med 166 farvebilleder. Bogen er skrevet af journalist Henrik Nielsen og illustreret af pressefotograf Peter Grosen. Pris: 148 kr.

Forlag vil udfylde et tomrum

Danske billedbøger om børn, der besøger forskellige arbejdspladser, har længe været en mangelvare.

Det har Forlaget Børn i Naur ved Holstebro forsøgt at gøre noget ved med en stribe billedbøger. Forlaget har netop udgivet billedbogen “Jeppe i SLIK-land” om seks-årige Jeppe Nielsen fra Køge, der har besøgt BonBon-Lands slikfabrik og forlystelsespark.

Den danske familiestruktur har ændret sig drastisk i de seneste 25 år. Tidligere blev mange børn passet hjemme, men i dag er det normalt, at begge forældre i mange familier er udearbejdende.Børnene bliver i stedet passet i daginstitutioner eller dagpleje, og dermed har de ikke mulighed for at besøge en arbejdsplads.

Det tomrum kan billedbøgerne være med til at udfylde. Samtidig kan der forhåbentlig blive skabt en snak forældre og børn imellem om forskellige arbejdspladser.

Alle pressemeddelelser om: