Fornem miljø-anerkendelse

2. februar 1998

Til redaktionen

Holstebro, 2. februar 1998

Tekst af journalist Flemming Hove.

Foto ved fotograf Ole Mortensen.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt SKOV A/S, salgsdirektør Flemming Skjalm-Rasmussen eller kvalitets- & miljøchef Hans Ladefoged, tlf. 9773 1122.

 

Fornem miljø-anerkendelse

 

SKOV A/S har som den første ventilations-virksomhed i verden fået sit miljøstyringssystem internationalt godkendt.

Virksomheden SKOV A/S i Glyngøre har som verdens første inden for ventilation fået sit miljøstyringssystem godkendt efter den internationale standard ISO 14001.

Det er Lloyds Register, der efter en minutiøs gennemgang af alle SKOVs produkter og arbejdsgange har givet virksomheden den fornemme anerkendelse. Det synlige bevis på miljøcertificeringen blev afsløret under den internationale landbrugsmesse Agromek i Messecenter Herning.

– Vore ønsker er at udvikle, producere og levere produkter og serviceydelser, som til stadighed forbedrer miljøet og arbejdsmiljøet både i virksomheden og hos landmændene. Lloyds certificering er garantien for, at vi handler og leverer efter målsætningen, og at vi i det daglige arbejde for landmændene tager miljøhensynet alvorligt, siger salgsdirektør Flemming Skjalm-Rasmussen.

Afgørende

Hensynet til miljøet er en afgørende faktor hos SKOV. Det er den røde tråd gennem hele arbejdet, lige fra de første ideer bliver udtænkt, til et nyt produkt er færdigt, og sluttelig når produktet skal bortskaffes.

– Vort miljøstyringssystem sikrer bl.a., at vi bruger mindre belastende råvarer og pakkematerialer, og at vore processer og anlæg bruger mindst mulig energi. Vore produkter kan desuden bortskaffes på den mest miljørigtige måde, og samtidig er arbejdsmiljøet i både virksomheden og hos landmændene optimalt, siger Flemming Skjalm-Rasmussen.

Miljøstyringssystemet er SKOVs bidrag til, at man inden for landbruget lytter til og lærer af de stærke politiske forbrugerbevægelser, som internationalt stiller større og større krav til miljøansvarligheden i fremstilling af fødevarer.

Alle pressemeddelelser om: