Unge arkitekter fik 70.000 kr.

22. oktober 1997

Til redaktionen

Holstebro, 22. oktober 1997

Fotos ved fotograf Ole Mortensen og fotograf Anders Nielsen.

Tekst og fotos kan frit anvendes uden beregning. Foto må ikke anvendes i anden sammenhæng.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt Icopal a/s, marketingdirektør Sven Christensen, tlf. 44 88 55 00.

 

Unge arkitekter fik 70.000 kr.

 

Icopal-prisen havde rekordtilmelding og mange spændende projekter.

Afgangseleverne fra Kunstakademiets Arkitektskole og Århus Arkitektskole har et meget højt niveau samt store kunstneriske og faglige egenskaber.

Det kunne konstateres i dag, da Icopal-prisen 1997 blev uddelt for sjette gang ved en reception på Kunstakademiet på Holmen i København.

Den sjette prisoverrækkelse blev på flere måder markant.

For første gang vandt den samme, Mads Mandrup Hansen fra Nordjylland og i dag bosiddende i København, både første og anden præmie på ialt 40.000 kr. Det er yderst sjældent, at de to arkitektskoler indstiller mere end et projekt fra samme elev.

Det andet brud var, at hele to svenskere var blandt præmiemodtagerne. Katarina Lundeberg og Ann Kristin Kier kommer fra henholdsvis Stockholm og Skåne, men har begge valgt Danmark og Kunstakademiets Arkitektskole, og begge satser på en fortsat international karriere. De modtog hver 10.000 kr.

Den sidste prisvinder med tredjepræmie og 10.000 kr. var også international. 28-årige Vivianna Schøttz Andersen har dansk far og italiensk mor og er opvokset i Roskilde og Solrød Strand.

Antallet af indstillede projekter var steget fra 39 til 46. Det er de anerkendte arkitektskoler, der blandt afgangseleverne indstiller projekterne. Konkurrencen afvikles hvert andet år i et samarbejde mellem Danske Arkitekters Landsforbund, de to arkitektskoler og Icopal a/s, og den samlede præmiesum er 70.000 kr.

Alle projekterne er udstillet i Meldahls Smedie på Holmen frem til 31. oktober i år. (Gratis adgang).

Dommerkomiteen bestod i år af arkitekt Jan Søndergaard, KHR A/S Arkitekter, arkitekt Flemming Deichmann, DAL, arkitekt og undervisningsadjunkt Karen Olsen og arkitektstuderende Anders Tyrrestrup, Århus Arkitektskole, samt arkitekt Mathilde Petri og arkitektstuderende Michala Stephensen, Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Fra Icopal a/s deltog marketingdirektør Sven Christensen og marketing-koordinator Brian M. Nielsen.

Arkitektstuderende vandt to priser

Den 30-årige Mads Mandrup Hansen vandt både

Icopal-prisen og 2. præmie ved årets Icopal-pris konkurrence.

Den 30-årige arkitektstuderende Mads Mandrup Hansen fra Aalborg var i dag med til at sætte flere bemærkelsesværdige rekorder i forbindelse med overrækkelsen af årets Icopal- priser.

Mads Mandrup Hansen havde fået indstillet hele to projekter,”naturcenter” på Amager og en bod i Havnegade. De blev henholdsvis nummer et og to i den prestigefyldte konkurrence. Det betød, at Mads Mandrup Hansen modtog 40.000 kr. til rejselegater.

Det er sjældent at få indstillet to projekter. Det er første gang, at den samme har modtaget både første og anden pris i Icopal-konkurrencen, som blev overrakt for sjette gang. Den uddeles hvert andet år i samarbejde med de to arkitektskoler og Danske Arkitekters Landsforening.

Mads Mandrup Hansen er født i Aalborg og opvokset i Suldrup syd for Aalborg. Han tog studentereksamen på Støvring Gymnasium, inden han tog til USA for at arbejde som selvstændig håndværker med speciale i istandsættelse af folks ejendomme. Her mødte han sin amerikanske kone, som fulgte med til Danmark for fire år siden.

Mads Mandrup Hansen blev derefter optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Ægteparret har indtil videre slået sig ned på Christianshavn og venter det første barn til november. Så Icopal-prisen og de 40.000 kr. falder på et tørt sted.

De to pris-projekter var henholdsvis et kvalificeret bud på genindførelse af salgsboder med madvarer langs kajkanten ud til Frederiksholms Kanal i København samt et større naturcenter på det “flade areal” på Vestamager.

– Det er en spændende konkurrence. Jeg er stolt over at have klaret mig så godt. Det er et godt rygstød at have med i rygsækken, når jeg til foråret er færdig som arkitekt, fortæller Mads Mandrup Hansen.

Den 30-årige Mads Mandrup Hansen vandt både Icopal-prisen og 2. præmie ved årets Icopal-pris konkurrence. Her ses han ved Frederiksholms Kanal i København.

Rejseglad 3. prisvinder af Icopal-prisen

29-årige Vivianna Schøttz Andersen vandt 3. præmie

og 10.000 kr. for tagkonstruktion til kapelkrematorium.

Det var en meget lykkelig og stolt Vivianna Schøtt Andersen, der i dag modtog 3. præmie og 10.000 kr. i rejselegat ved overrækkelsen af årets Icopal-pris.

Den 29-årige afgangstuderende fra Kunstakademiets Arkitektskole i København er født i Roskilde af italiensk mor og dansk far. De fleste af børneårene boede familien i Solrød Strand.

I 1987 blev hun matematisk student fra Niels Steensens Gymnasium. I 1991 blev hun optaget på Kunstakademiets Arkitektskole.

Vivianna Schøttz Andersen er i dag afgangsstuderende på sjette studieår og forventer at blive færdig i 1998.

– Jeg elsker studierne, og når jeg ikke er optaget af de mange spændende muligheder, er jeg på rejse. Jeg har tilbragt meget tid i udlandet i kortere og længere perioder, fortæller Vivianna Schøttz Andersen.

Hun havde således orlov fra arkitektskolen fra september 1996 til februar 1997 for at rejse tværs gennem Det fjerne Østen.

Hun satser på en fremtid som bygningsarkitekt.

Hendes vinderprojekt er et kapelkrematorium til Hørsholm. Det er en studieopgave, som hun har løst meget flot.

29-årige Vivianna Schøttz Andersen vandt 3. præmie og 10.000 kr. for en tagkonstruktion til kapelkrematorium ved uddeling af Icopal-prisen 1997.

Skåning fortsætter med skoleinventar

28-årige Ann Kristin Kier har slået sig ned på Østerbro og er i gang med konkurrenceprojekter.

Den 28-årige Ann Kristin Kier er blevet så bidt af arkitektkonkurrencer, at hun siden afgangen fra Kunstakademiets Arkitektskole har brugt megen af sin arbejdstid på en tegnestue til at lave konkurrenceprojekter.

Derfor var hun meget lykkelig, da hun i dag modtog 3. præmien på 10.000 kr. i forbindelse med overrækkelsen af årets Icopal-pris 1997. Det betyder, at hendes navn og arbejde kommer ud til en bredere kreds af bygherrer, arkitekter og ingeniører.

Præmien var for hendes forslag til et savværk i Grib Skov i Nordsjælland. Det var hendes afgangsprojekt, da hun blev færdig med arkitektuddannelsen i juni 1997.

Ann Kristin Kier er allerede kendt. Således har Danmarks Designfond støttet hendes udvikling af nyt skoleinventar, der i det kommende år afprøves på Lundtofte Skole i Lyngby-Tårbæk Kommune. Ann Kristin Kier har udviklet skoleinventaret over det seneste år.

Ann Kristin Kier er født i Skåne i Sverige, opvokset i den gamle danske provins, men fandt vej til Danmark for at få en arkitektuddannelse.

– Kunstakademiets Arkitektskole gav mig udfordringer og viden, så derfor valgte jeg København og Danmark, fortæller den 28-årige svensker, der har slået sig permanent ned i Randersgade på Østerbro.

Ann Kristin Kier modtag i dag 3. præmie på 10.000 kr. i forbindelse med overrækkelsen af årets Icopal-pris 1997. Hendes forslag til konkurrencen var et savværk i Grib Skov i Nordsjælland.

 

37-årige Katarina Lundeberg fik 3. præmie og 10.000 kr. fra Icopal-prisen

– Jeg vil arbejde videre med at lægge vægt på nordiske arkitekttraditioner, tolke landskabets formationer og rum i relation til de bygninger, som jeg får lov til at tegne. For mig er det ikke afgørende, at det lige bliver i København, men bare en nordisk hovedstad, fortæller den 37-årige arkitekt Katarina Lundeberg.

Hun modtog i dag 3. præmie og 10.000 kr. ved overrækkelsen af Icopal-prisen 1997 for hendes projekt til et vandrehjem. Hun blev færdig som arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole i juni 1997.

Katarina Lundeberg er født og opvokset i Stockholm i Sverige, men hendes karriere har været særdeles international. Hun har studeret kunstvidenskab i Stockholm og har siden uddannet sig til bygningstekniker i den svenske hovedstad.

Både før og under studierne arbejdede hun tre år på en tegnestue først i Sverige og senere i Holland. Det var firmaerne Backström & Renius i Stockholm samt Wiel Arets & Ass i Maastricht og OMA i Rotterdam.

– Jeg valgte at uddanne mig til arkitekt i København på en relativ teoretisk afdeling, 3F. Den indeholder en personlig proces og fortolkning af arkitektoniske rum på et kunstnerisk og formmæssigt højt niveau, fortæller Katarina Lundeberg.

Hun er meget grebet af den nordiske natur og arkitekturtradition, og hun vil fortsætte med at udvikle de flotte traditioner i de kommende år. Icopal-prisen kan blive en god start til kommende bygningsprojekter.

Katarina Lundeberg modtog i dag 3. præmie og 10.000 kr. ved overrækkelsen af Icopal-prisen 1997 for hendes projekt til et vandrehjem.

Morsø-kvinde har succes som arkitekt

Den 25-årige arkitektstuderende Lone Elisabeth Bak fra Mors er ved at slå sit navn fast som en ung lovende arkitekt.

Hun er endnu ikke færdig med studiet på Arkitektskolen i Århus.

Hun har netop deltaget i konkurrencen om Icopal-prisen 1997. Hendes projekt var et forslag til en tagkonstruktion til et genoptræningscenter med både bo-enheder og fællesarealer.

Lone Elisabeth Bak blev ikke placeret blandt de fem præmierede ved uddelingen af Icopal-prisen, men for en uge siden modtog hun sammen med tre medstuderende 1. præmien i The European Student’s Competition for The Design of Solar Buildings 1995/96. Det skete i Firenze.

– Jeg satser på at prioritere min karriere inden for arkitektverdenen. Jeg vil være med, hvor det sker, siger Lone Elisabeth Bak.

Efter ni års skolegang på Dueholm Folkeskole på Mors, tog hun hul på arkitektlivet som praktikant hos Friis & Moltkes tegnestue på Mors. Derefter blev hun matematisk student på Morsø Gymnasium, inden hun fortsatte studierne i billedkunst på Ry Højskole. Siden fortsatte hun på Århus Daghøjskole, inden hun i september 1992 kom ind på Arkitektskolen i Århus.

Hun er i øjeblikket i gang med afgangsopgaven, som skal være færdig i januar måned

Lone Elisabeth Bak, som er afgangsstuderende fra Arkitektskolen i Århus, er ved at slå sit navn fast son en ung lovende arkitekt.

Alle pressemeddelelser om: