Til redaktionen
Holstebro, 1. august 1997
Tekst af Tilsted Communication.
Foto ved pressefotograf Jens Bach.
Tekst og foto kan frit anvendes uden beregning.
Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk
Yderligere informationer – kontakt R. Færch Plast A/S, personalechef Ulla Bjerregaard, tlf. 99 10 10 10.
R. Færch Plast A/S etablerer nordisk salgsdivision
Færch Plast i Holstebro udvider sine salgsaktiviteter i de nordiske lande og etablerer en selvstændig salgsdivision 1. august 1997.
Færch Plast vil fortsat være den ledende leverandør af emballage til fødevareindustri og detailhandel i de nordiske lande, der er selskabets største markedsområde set som en helhed. Virksomheden vil gennem samarbejdspartnere i Europa udvikle sortimentet i Færch Plast Norden. Den nye salgsdivision vil her igennem udvide samarbejdet med grossister og slutbrugere af emballage.
Færch Plast Norden etableres med nuværende salgsmedarbejdere i Danmark foruden sælgere og grossister/agenter i Norge, Sverige, Finland og Island.
Bo Quistgaard er udnævnt som divisionsdirektør for Færch Plast Norden med virkning fra den 1. august 1997. (Særskilt A4 side vedlagte til navneredaktion).
Den nye nordiske salgsdivision i Færch Plast vil i løbet af efteråret få kontorer og lagerfaciliteter få hundrede meter fra virksomhedens hovedsæde.
Færch Plast udvider i øjeblikket fabrikken og produktionskapaciteten for at kunne imødekomme efterspørgslen på markedet.
Dækker ethvert behov
R. Færch Plast A/S, der er en velkonsolideret virksomhed med ca. 300 medarbejdere, leverer éngangsemballager af høj kvalitet til fødevareindustri og detailhandel i hele Europa. Sortimentet omfatter ud over kødbakker og containere også varmestabile emballager til færdigretter. Et effektivt produktionsanlæg og erfarne medarbejdere sætter virksomheden i stand til at dække så at sige ethvert behov for moderne éngangsemballager til fødevarer.
Divisionsdirektør hos Færch Plast Norden
I forbindelse med etablering af Færch Plast Norden er Bo Quistgaard udnævnt som direktør for salgsdivisionen med virkning fra den 1. august 1997.
Bo Quistgaard er 36 år og begyndte som salgselev hos R. Færch Plast A/S i 1981. I 1987 blev han salgschef for Danmark og senere udnævnt til markedschef for de nordiske markeder. Bo Quistgaard er medlem af ledergruppen i Færch Plast.
Bo Quistgaard har de sidste år som markedschef stået i spidsen for at etablere platformen til den nye division.
Færch Plast Norden vil komme til at bestå af nuværende salgsmedarbejdere i Danmark foruden sælgere og grossister/agenter i Norge, Sverige, Finland og Island.