Drømmen om at have en Nimbus

23. januar 1997

Til redaktionen

Holstebro, 23. januar 1997

Tekst af journalist Flemming Hove.

Foto ved fotograf Ole Mortensen.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt venligst Holstebro Museum ved museumsdirektør Torben Skov på telefon 9742 29 33.

 

Drømmen om at have en Nimbus

 

15 Nimbus-motorcykler er med på udstilling, som Holstebro

Museum og Vestjydsk Nimbus Klub i fællesskab arrangerer.

Mange danskere får et drømmende udtryk i øjnene, når de hører tale om Nimbus-motorcykler. Ganske vist er det 37 år siden, den sidste Nimbus forlod fabrikken i København, men det kan ikke fortrænge adskillige både spændende og romantiske minder.

Holstebro Museum og Vestjydsk Nimbus Klub genopfrisker i fællesskab den danskproducerede motorcykels æra med såvel specialudstilling, foredrag og film i den kommende tid.

Udstillingen, der åbner lørdag den 24. januar og varer frem til den 22. marts, rummer bl.a. 15 prægtige Nimbusser, hvoraf den ældste er fra 1924 og den yngste fra 1956. Desuden kan gæsterne se masser af tekniske dele og effekter og tilmed en gennemskåret Nimbus, der giver et indblik i dens tekniske indre.

»Kakkelovnsrøret«

Nimbussens historie begyndte, da fabrikant P.A. Fisker i 1919 producerede den første banebrydende Nimbus-motorcykel. Den fik hurtigt kælenavnet »Kakkelovnsrøret« på grund af sin skråtliggende, rørformede benzintank. Den model blev i 1934 afløst af »Humlebien«, der var i produktion helt frem til 1960.

I dag er der stadig over 2500 indregistrerede Nimbusser i Danmark, og i alt blev der i årenes løb produceret ca. 14.000 af de populære motorcykler på Nilfisk-fabrikkerne i København.

På tur

I forbindelse med udstillingen inviterer Museumsforeningen, Vestjydsk Nimbus Klub og Holstebro Bibliotek til foredrag og film om Nimbus-epoken.

Fælles for arrangementerne er, at folk med stor forkærlighed for Nimbus fortæller og viser film om bl.a. ture til forskellige lande. Blandt foredragsholderne er skuespilleren Palle Huld, den navnkundige Viggo »Betjent« og Kim Scholer, der har kørt tværs over USA på Nimbus.

Alle pressemeddelelser om: