En høj og slank nyhed

17. november 1996

Til redaktionen

Holstebro, 17. november 1996

Tekst: Journalist Flemming Hove.

Foto: Fotograf Ole Mortensen.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt Jydepejsen A/S, direktør Sven Brixen, tlf. 97 41 00 99.

 

En høj og slank nyhed

 

Et smukt ydre, en enkel betjening og et effektivt forbrændingssystem kendetegner brændeovnsserien Young-line fra Jydepejsen A/S ved Holstebro.

Serien er nu blevet udvidet med en høj, slank nyhed – Young-line 5 – i grå- eller sortmalet stål. Som en ekstra detalje leveres den med en massiv fedtstenskakkel i det runde bagefag.

Brændeovnsserien har en avanceret forbrændingsteknik. Den sørger for en ren og miljørigtig forbrænding, samtidig med at brændslet udnyttes bedst muligt. Det eneste, der skal betjenes, er luftventilen. Det kan enten ske med en finger eller med en trådløs fjernbetjening.

Young-line-brændeovnene leveres i to modeller – Young-line 4 og Young-line 5 – i stål, med chamottekakler eller fedtsten.

Når træ bliver til varme i brændeovnen

DS-godkendte ovne

Alle brændeovne fra Jydepejsen A/S er DS-godkendte.

Det betyder, at de lever op til de afprøvningsmetoder og krav, som de danske producenter af brændeovne i samarbejde med Dansk Standard og Dansk Teknologisk Institut indførte som en frivillig ordning i begyndelsen af 1990´erne.

Producenterne af de DS-godkendte ovne har gennem produktudvikling skabt en forbrændingsteknik, der gør, at ovnene hører til blandt de bedste i Europa. DS-godkendelsen betyder, at ovnene overholder sikkerhedsmæssige og miljømæssige krav, så de kan afbrænde træet med en høj udnyttelse og en minimal belastning for miljøet.

De danske producenter eksporterer flere end 40.000 ovne om året, og salget er stigende. Danske ovne bliver bl.a. solgt som et kvalitetsprodukt i Tyskland.

Kunsten at fyre

Brændeovne skal overholde mange krav.

Bl.a. må skorstenstemperaturen ikke være for høj, og man fyrer med en bestemt fastsat mængde træ. Desuden er der sikkerhedskrav om, hvor tæt ovnen må komme brændbart materiale.

Der er altid to ukendte faktorer ved fyring i brændeovn. Hvor fugtigt er træet, og hvordan er trækket i skorstenen?

Derfor er det vigtigt, at forbrugeren efter optænding kigger gennem glasruden og ser, hvordan ilden er. Så er det nemt at styre lufttilførslen rigtigt. Eksempelvis skal der tilføres mere luft, hvis træet er helt sort.

I Jydepejsens ovne skal luftskyderen kun bevæges fem cm. Det kan man gøre med en finger eller med en fjernbetjening.

Hele kunsten ved brændeovnens høje udnyttelse af træet og den minimale belastning af miljøet er en høj forbrændingstemperatur.

Ovnens brændkammer er godt isoleret, og der trænger ikke falsk luft ind. Luft til brændkammeret ledes i stedet gennem kanaler, som forvarmes af ilden. Luften har derfor en høj temperatur, når den kommer frem til ilden. Det betyder, at ilden ikke afkøles.

Træ frigiver gasarter ved forskellige temperaturer, men da Jydepejsens ovne når op på ca. 1000 grader, forbrændes alle gasser, og dermed udnyttes træet bedst muligt med et minimum af aske.

Sammen med nye ovne leverer Jydepejsen en pakke, der består af to optændingsbriketter, en pose med optændingsblokke, en lighter, en handske, en dåse spraymaling og en komplet monterings- og betjeningsvejledning.

Fire gode råd

Brug altid tørt brænde og ikke affaldstræ eller malet/lakeret træ.

Fugtigt træ og for meget lufttilførsel giver sod. Den kan sætte sig på glasruden, men fjernes nemt med et fugtigt stykke køkkenrulle og derefter aftørring med en tør klud.

Den høje ovntemperatur i Jydepejsens ovne bevirker i øvrigt, at ovnene selv kan brænde ruden ren efter eventuel tilsodning.

Hvis man åbner ovndøren, mens der endnu er ild, kommer der dels røg ud, dels vil der hvirvle aske ud i rummet.

Derfor bør ovndøren først åbnes, når der kun er gløder tilbage.

 

Ovnen kan aftørres med en tør klud eller eventuelt med mild sæbevandsopløsning.

Ved slid på ovnens malede dele kan man købe den varmebestandige maling Senotherm i den rigtige farve på spraydåse. Dermed kan man få ovnen til at se ud som ny.

Ved slitage kan de fleste dele skiftes uden værktøj. Kun enkelte steder skal der løsnes nogle få skruer.

Alle pressemeddelelser om: