Ny garantiordning et plus for kunderne

11. august 1996

Til redaktionen

Holstebro, 11. august 1996

Tekst af journalist Flemming Hove.

Foto ved fotograf Anders Nielsen.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt Icopal a/s, produktchef Klaus Røder, tlf. 44 88 55 00

 

Ny garantiordning et plus for kunderne

 

Når bilforhandlere giver seks års garanti på en ny bil, betyder det ikke, at bilen er klar til skrotning efter den tid. Det samme gælder for de tagpapprodukter fra Icopal, som er omfattet af en ny garantiordning på 15 år.

– Vi kan til enhver tid stå inde for vore produkter i mange flere år, end den lovpligtige garanti omfatter. Samtidig er kvaliteten og holdbarheden af vore nye elastiske produkter så høj, at vi ingen betænkeligheder har ved at yde en 15-års produkt-garanti, fortæller produktchef Klaus Røder fra Icopal.

Han tilføjer, at mange kunder har ønsket at få en længere garanti som dokumentation for kvaliteten. For Icopal er garantien med til at gøre kvaliteten af de bedste produkter mere synlig for kunderne.

Den nye garantiordning gælder for den del af Icopals tagdækningsmaterialer, der er baseret på en højelastisk blanding af asfalt og kunstgummi. Garantien gælder for de produkter, der er leveret efter 1. januar 1996, uanset hvem der har stået for pålægningen. Den skal dog være foretaget efter Icopals anvisninger. Garantien træder i kraft, hvis der som følge af fejl i produkterne opstår utætheder i tagdækningen.

Klaus Røder gør opmærksom på, at forudsætningen for ethvert sundt tag er, at ejeren jævnligt vedligeholder det.

– Det er altid vigtigt, at ejeren fjerner genstande, som er faldet ned på taget. Det kan være sten, nytårsraketter, glasskår, blade osv. Tagnedløb skal renses, bevoksning skal klippes, og i det hele taget skal taget efterses en gang om året. Så undgår man ubehagelige overraskelser og sikrer taget en lang levetid, siger han.

Alle pressemeddelelser om: