CC&CO vil nu selv producere kontormøbler

5. september 1995

Til redaktionen

Holstebro, 5. september 1995

Tekst af journalist Flemming Hove.

Foto ved fotograf Ole Mortensen.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt CC&CO, afdelingsdirektør A. C. Nielsen, tlf. 97 40 33 66

 

CC&CO vil nu selv producere kontormøbler

 

Holstebro-virksomheden har lavet en selvstændig afdeling, der er klar med sit første udspil

Én af Danmarks største forhandlere af kontorinventar, CC&CO i Holstebro, vil nu selv producere kontormøbler.

En nyoprettet, selvstændig afdeling under CC&CO skal i nye lokaler i Holstebro fremstille en ny serie møbler til kontorer. Det vil ske i tæt samarbejde med arkitekterne Lise og Hans Isbrand fra Silkeborg.

– Vi har i nogle år spekuleret på selv at lave en kontormøbelserie. Vi føler et behov i det sortiment, vi forhandler. Vi har ledt efter et supplement til de nuværende produkter, men har ikke fundet det. Derfor har vi besluttet selv at lave det, forklarer afdelingsdirektør A. C. Nielsen fra CC&CO. Vi blev opmærksomme på Lise og Hans Isbrands mangeårige erfaring med at designe møbler, og tog derfor kontakt til dem i forsommeren 1993.

Lise og Hans Isbrand har siden arbejdet med at udvikle den nye serie kontorinventar for CC&CO. Det er blevet til serien Cabale, som fra 6.-10. september bliver præsenteret på messen Kontor & Data ´95 i Dronning Margrethe Hallen i Fredericia.

– Vort ambitionsniveau med hensyn til design og kvalitet har fra begyndelsen været højt, siger A. C. Nielsen. Hidtil har vi været forhandler, men nu ønsker vi også sideløbende at være producent af kontormøbler via primært danske underleverandører.

Den nye afdeling etablerede sig 1. september i ca. 1350 m2 lokaler på Lundholmvej 7 i Holstebro med lager, kontorer og showroom. Der er foreløbigt ansat fem medabejdere i den nye afdeling. Indtil nu findes den nye Cabale-møbelserie kun som prototyper, men ifølge A. C. Nielsen vil de første leveringer kunne finde sted i begyndelsen af 1996.

CC&CO´s møbeldivision havde sidste år en omsætning på ca. 80 mio. kr., og foruden afdelingen i Holstebro er der afdelinger i Herning, Kolding og København.

Alle pressemeddelelser om: