Dagplejemor vandt i lotteriet

16. august 1995

Til redaktionen

Holstebro, 16. august 1995

Tekst af journalist Flemming Hove.

Foto ved fotograf Ole Mortensen.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt Det Danske Klasselotteri A/S, marketingchef Poul Lundkjær, tlf. 33 14 09 00.

 

Dagplejemor vandt i lotteriet

 

En 52-årig dagplejemor fra Djursland stråler om kap med sommersolen i disse dage. Grunden til det er, at hun netop har vundet en halv mio. kr. i Klasselotteriet.

Jonna Thomassen fra Gl. Mørke på Djursland har spillet med i lotteriet i mange år på et halvlod, som hun har arvet efter sin far. Hidtil er det blevet til flere mindre gevinster, men denne gang var det én af de helt store, der passede til hendes lodseddel.

– Naturligvis kan vi bruge pengene. Vi har tidligere rejst en hel del, og vi er ivrige campister. Så mon ikke nogle af pengene skal gå til en rejse, og det kan være, der falder lidt af til min datter og søn, siger en lykkelig Jonna Thomassen.

Hun er gift med Niels, og mens børnene var små, var hun hjemme det meste af dagen for at tage sig af dem. Interessen for børn holdt ved, selv om hendes egne voksede op, så derfor har hun nu i 10 år arbejdet som dagplejemor.

– Vi har altid været trofaste spillere i Klasselotteriet. Foruden det lod, jeg har, spiller også min datter og min søster med i lotteriet i håb om at få gevinst. Nu kan de jo se, at det kan lykkes, siger Jonna Thomassen.

Ud over den heldige dagplejemor vandt også en mand fra Århus-området en halv mio. kr. på samme nummer. I alt har Klasselotteriet udtrukket 5600 gevinster til en samlet værdi af 11,5 mio. kr. i denne trækning. Der skete i øvrigt det sjældne, at de fire største gevinster på henholdsvis en million, en halv million samt to på hver en kvart mio. kr. blev udtrukket samme dag.

Alle pressemeddelelser om: