Vinduet lukker af sig selv i regnvejr

20. september 1992

Til redaktionen

Holstebro, 20. september 1992

Tekst af journalist Flemming Hove.

Foto ved fotograf Søren Krogh/Tilsted Communication

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Foto rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt Hvidbjerg Vinduet, A/S, direktør Finn Elmann, tlf. 97 87 17 66.

 

Vinduet lukker af sig selv i regnvejr

 

Vinduet, der selv lukker, når det regner, er ikke længere en fremtidsdrøm.

Det er en kendsgerning.

Det nyeste produkt fra Hvidbjerg Vinduet A/S på Thyholm hedder “EuroLight”, og det kan leveres med den smarte detalje, at det lukker af sig selv, hvis det pludselig skulle begynde at regne.

En anden finesse ved vinduet er, at det åbner næsten som bagklappen på en bil!

Vinduet er tophængt, og to gastrykscylindre får det til at åbne udad med samme susende lyd som bagklappen på en bil. Gascylindrene sørger desuden for, at vinduet kan stå åben i alle positioner, uanset om vinduet er monteret i en lige væg eller i det skrå tag.

Det nyudviklede vindue giver det bedst tænkelige lys udefra. Indvendig er der nemlig ingen karm, men kun en glasplade at se. Det får populært sagt vinduet til at forsvinde ind i væggen og ud på taget. Uanset hvor meget eller hvor lidt vinduet er åbent, kommer der det samme lys ind. Ved traditionelle vippevinduer forstyrres lyset ofte af, at vinduet vipper midt på.

Thyholm-firmaet kalder selv det nye vindue for mere end et lyst indfald. Grunden til det er en række kontante fordele. Det er nemt at have med at gøre. Det er vedligeholdelsesfrit. Det er godt isoleret.

Vinduet der forsvinder ind i væggen

– Jamen, det er jo næsten som at åbne bagklappen på en bil!

Sådan reagerer alle, når de for første gang åbner det nye vindue “EuroLight” fra firmaet Hvidbjerg Vinduet A/S på Thyholm.

Vinduet er tophængt, og to gastrykscylindre får det til at åbne udad med samme susende lyd som bagklappen på en bil. Gastrykscylindrene sørger desuden for, at vinduet kan stå åbent i alle positioner, uanset om vinduet er monteret i en lige væg eller i det skrå tag.

Det nyudviklede vindue giver det bedst tænkelige lys udefra. Indvendig er der nemlig ingen karm, men kun en glasplade at se. Det får populært sagt vinduet til at forsvinde ind i væggen og ud på taget. Uanset hvor meget eller hvor lidt vinduet er åbent, kommer der det samme lys ind. Ved traditionelle vippevinduer forstyrres lyset ofte af, at vinduet vipper midt på.

Thyholm-firmaet kalder selv det nye vindue for mere end et lyst indfald. Grunden til det er en række kontante fordele. Det er nemt at have med at gøre. Det er vedligeholdelsesfrit. Det er godt isoleret. Og så kan der påmonteres en mekanisme, som gør, at vinduet automatisk lukker, hvis det begynder at regne.

Alle pressemeddelelser om: