Kirk Lotus mellem i går og i morgen

20. maj 1992

Til redaktionen

Holstebro, 20. maj 1992

Tekst af Journalist Carsten Tolbøll.

Foto ved pressefotograf Bent Tilsted og fotograf Søren Krogh.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres – uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer – kontakt den lokale teleButik eller Kirk telecom A/S, salgs- & marketingchef Søren Kjeldsen Andersen, tlf. 75 60 28 50.

 

Kirk Lotus mellem i går og i morgen

 

Klassiske kvaliteter og moderne fleksibilitet mødes i en ny

vægtelefon, formgivet af Marianne Stokholm og Gad Zorea

Telefonen er sort. Håndsættets overflade skinner og afslører bløde, buede linier. I hånden føles det tungt. En kropsnær oplevelse, der ikke forstyrres af skarpe kanter og strittende taster. Det tekniske sidder i telefonens firkantede, stationære del, som det skal. Eller skulle, dengang en telefon var et blankpoleret bakelitapparat midt på mahogniskrivebordet.

Med Kirk Lotus reviderer designerparret Marianne Stokholm og Gad Zorea for tredje gang vores opfattelse af, hvad en telefon er, og hvordan den bør se ud. Kirk Delta og Kirk Plus med de rappe, lige linier fra 80’erne har fået et supplement, der indeni rummer den nyeste teknik og udenpå peger tilbage mod svundne tider.

Det kunne se ud, som om Stokholm og Zorea bevidst har sigtet mod det direkte modstykke til succesen Kirk Plus, da parret vandt den indbudte konkurrence om at formgive Tele Danmark og Kirk telecoms nye vægtelefon. Men en industriel designer tager aldrig udgangspunkt i tidligere løsninger, understreger Marianne Stokholm.

– Hver gang, vi får en opgave, visker vi tavlen ren. I dette tilfælde var vi nødt til at begrave begrebet telefon, for vi har mindst af alt brug for eksisterende opfattelser af, hvordan sådan en ser ud. Vi definerer opgaven ud fra hvilke tanker og værdinormer, der optager folk netop nu. At Kirk Lotus er blevet meget forskellig fra Kirk Plus skyldes, at verden har flyttet sig siden 1987, siger Marianne Stokholm.

Lige ud eller op og ned

Udsigten er fin fra den funkisvilla i Skåde syd for Århus, hvor Marianne Stokholm og Gad Zorea bor og arbejder. En detalje i harmoni med parrets opfattelse af sig selv som en 24 timers efterretningstjeneste, der aflæser alskens signaler i mode, medier, musik, livsstil med mere. For siden at udtrykke dem, blandt andet i telefoner.

– Kirk Plus er lige linier, der mødes i et skæringspunkt. Kirk Lotus er tre vidt forskelligt udseende elementer, håndsættet, vægdelen og det runde ledningsoprul. De forbindes af en meget iøjnefaldende ledning, der slynger sig op ned. Med andre ord: Vil du fræse ned ad motorvejen eller tage den gamle landevej og måske gøre et par ophold undervejs. Plus-modellen signalerer aggressivitet og rationalitet. Lotus står for de oplevelser, man tager sig tid til, siger Marianne Stokholm.

– Og i 90’erne er time manageren yt. Grænserne for vækst er erkendt. Vi vil have den nyeste teknologi, men kombineret med hensyn til natur og ressourcer. En balance mellem fornyelse og tradition. Man går tilbage og ser på, om nogle af gårsdagens forkastede værdier og opfattelser alligevel var værd at samle på. Den, der kun kigger fremad, bliver rodløs, filosoferer israelskfødte Gad Zorea.

Håndværk og sanser

Kirk Lotus har taget form i løbet af en periode på et halvt år. Marianne Stokholm og Gad Zorea understreger, at processen ikke er foregået isoleret i deres elfenbenstårn. Undervejs har håndværkere, ingeniører, producent og salgsfolk givet kritik og tilbagemeldinger. Computeren er en nyttig og nødvendig medspiller, men den erstatter ikke håndværket.

– Tingene skal ikke længere være profiler, der kappes af. De skal have former, der bliver færdige. Vi har ikke villet lade os begrænse af primitive computere, men søgt at ramme nogle former, der er komplekse og rare at røre ved. En oplevelse for sanserne siger Marianne Stokholm.

Alle pressemeddelelser om: