Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for TILSTED & CO


Hent dette billede i stort format

- Muntre oplevelser, utraditionelle tilbud og frem for alt brød, der er lavet med håndsværksmæssig stolthed, det er, hvad man har kunnet få for en tier hos bagermester Jesper Sander, Bageriet Max. Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 11. oktober 2007

Vi e-mailer pressestof for kommunikationsbureauet Tilsted Com, som har indstillet Bageriet Max i Holstebro til Dansk Kommunikationsforenings kommunikationspris 2007.

Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer – kontakt Tilsted Com, Bent Tilsted, tlf. 9743 2300.


Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Bageri indstillet til
kommunikationspris

Kommunikationsbureauet Tilsted Com har indstillet Bageriet Max i Holstebro til Dansk Kommunikationsforenings kommunikationspris 2007.
Baggrunden er, at bureauet i tæt samarbejde med bagermester Jesper Sander har udarbejdet en kommunikationsplan i forbindelse med, at han i 2007 har været indehaver af bageriet i 10 år. Og for at fortsætte fremgangen har bageriet taget utraditionelle idéer i brug med en foreløbig flot fremgang i omsætningen som resultat.
Bageriet er indstillet i kategorien ”Regionalt/lokalt kommunikationsprojekt”.
Årets bedste kommunikatører kåres, når Dansk Kommunikationsforening i samarbejde med dagbladet Børsen åbner dørene for Kommunikatørernes Dag hos Dansk Industri i København mandag den 12. november.
Tilsted Com vandt i 2005 kommunikationsprisen i fællesskab med Komitéen for Unge Forskere.

Festligt 2007

Det handler om at vække opsigt og helst så mange gange som muligt.
Det råd gav Tilsted Com Jesper Sander, da han ønskede at få en kommunikationsplan for sin virksomhed i 2007.
Da 10 år som indehaver ikke kan komme ind under f.eks. et jubilæum eller andre mærkedage, skulle der anderledes idéer på bordet. Og meget gerne af den slags, der gør det almindelige til noget utraditionelt.
Derfor byggede kommunikationsplanen på, at 10-tallet i 2007 skulle være et magisk tal.
Med humoren som et gennemgående træk skulle bagermesteren præsentere 10 nyheder 10 gange på 10 måneder. Og al information skulle foregå via bagerposer, foldere, annoncer, pressemeddelelser og en ny tv-infoskærm i forretningen.
Det lykkedes.
I løbet af sommeren besluttede Jesper Sander at standse annonceringen, fordi han er overbevist om, at gevinsten i stedet ligger i de andre tiltag. Det har i sig selv givet en masse snak og omtale i både de trykte medier og i tv.






Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk