Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Fotograf Ole Mortensen


Hent dette billede i stort format

Som nyslået medlem af den europæiske fotografsammenslutning Colour Art Photo får fotograf Ole
Mortensen fra Hjerm mulighed for at samarbejde med flere end 800 portrætfotografer i 9 europæiske lande.
Foto ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 31. august 2005

Vi e-mailer pressestof vedr. fotograf Ole Mortensen, Hjerm, som pr. 1. september 2005 er blevet optaget som medlem af den europæiske fotografsammenslutning Colour Art Photo.

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer kontakt fotograf Ole Mortensen, tlf. 2022 8815.

Med venlig hilsen


Inge-Lise Dinesen

Hjerm-fotograf i det fine selskab

Fotograf Ole Mortensen fra Hjerm er kommet i fint selskab.
Det skyldes, at han pr. 1. september 2005 er blevet optaget som medlem af den europæiske fotografsammenslutning Colour Art Photo.
Medlemskabet er særdeles attraktivt for Ole Mortensen, fordi det bl.a. giver ham kontaktmuligheder til flere end 800 portrætfotografer i 9 europæiske lande - fra Finland i nord til Schweiz og Østrig i syd.
Den danske Colour Art Photo-gruppe består af 50 portrætfotografer fra hele landet. De gennemfører i samarbejde med GABS professionelle fotolaboratorium i Tønder efteruddannelse og markedsføring i et omfang, som er umuligt at opnå for enkeltstående portrætfotografer.
- Jeg glæder mig til at tage del i den fortsatte udvikling, for der er ingen tvivl om, at idéer og erfaringer fra de mange nye kolleger i ind- og udland vil være af stor betydning for såvel mig personlig som for min store kundekreds, siger Ole Mortensen.
Den 33-årige Hjerm-fotograf er efterhånden en erfaren herre i det fotografiske håndværk. Han arbejder til daglig som all round-fotograf i kommunikationsbureauet Tilsted Communication ved Holstebro, hvor han uanset opgavens art forsøger at leve op til kravet om, at fotografer er øjeblikkets mestre.
Ved siden af bureauets opgaver er Ole Mortensen en travl og rutineret bryllups- og portrætfotograf,
der sætter en ære i at give kunderne en oplevelse - udover billederne.
Colour Art Photo-konceptet er udviklet i Norge i 1971. I 1974 blev Colour Art Photo etableret i Danmark, hvor sammenslutningen siden har haft afgørende betydning for udviklingen af dansk portrætfotografi.







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk