Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for TILSTED & CO


Hent dette billede i stort format

Praktikant Frederik Schur Riis har i denne uge fået lov at fotografere på egen hånd. Foto ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 22. oktober 2004

Vi e-mailer pressestof fra Tilsted Communication, som har haft en praktikant i denne uge - helt fra Hellerup. Praktikanten Frederik Schur Riis har selv skrevet en lille tekst om sit ophold ude på landet i det vestjyske.


Tekst ved praktikan Frederik Schur Riis.
Foto ved fotograf Thomas Juul
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer kontakt Tilsted Communication, Bent Tilsted, tlf. 9743 2300.

Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

I praktik på landet

Jeg hedder Frederik, jeg kommer fra en by nord for København, der hedder Hellerup. I uge 43 var jeg i praktik hos Tilsted Communication i Naur ved Holstebro. Grunden til at jeg havde rejst den lange tur fra Nordsjælland til Naur, er at min mors firma på et tidspunkt havde fået lavet nogle opgaver hos firmaet, og hun syntes, at de var rigtig gode. Men det hører også med til historien, at mig og min familie er personligt venner med ”Bossen“ ,Bent Tilsted. Samtidig havde jeg en idé om, at jeg gerne ville være fotograf, når jeg er færdig med at gå i skole.
Da jeg kom på arbejde mandag morgen, startede Bent med ved et morgenmøde og præsentere mig for de andre medarbejdere. Da morgenmødet var slut, viste Bent mig rundt, og derefter ”satte han mig af“ ved de to fotografer Thomas Juul og Ole Mortensen. Meget hurtigt kom der en opgave ind af døren, jeg skulle med fotografen Ole Mortensen ud og tage nogle billeder af Bang og Olufsens direktør og deres arkitektur til Jyllands-Posten. Det var rigtig sjovt at prøve at komme ud og tage billeder med de der store kameraer med mange Mega-pixels, altså en meget stor opløsning i billedet. Det vil sige, at det er meget mere detaljeret end de normale digitale kameraer. Det var også rigtigt sjovt at kommme ud og prøve at tage billeder på en slags professionel måde.
Tirsdag var jeg i Århus hele dagen med fotografen Thomas Juul. Vi var nede ved et bureau, der hedder Carat Denmark A/S. Det var portrætbilleder, der skulle tages. Det var rigtigt sjovt, at få folk til at stille sig op på forskellige måder, og hele tiden flytte på dem for at få det bedst mulige billede.
Onsdag arbejdede jeg med de billeder, jeg havde taget dagen i forvejen. Og så var jeg i Ringkøbing, hvor vi skulle tage nogle billeder af jordemødre, fordi at deres afdeling skulle lukkes. Det var en ret sjov men også lidt irriterende opgave, fordi at de bestemt ikke syntes, at de skulle tages billeder af, Og hele tiden brokkede sig, men det er jo meget typisk for kvinder, så det kom egentlig ikke så meget bag på os.

På egne ben

Torsdag morgen da jeg kom på arbejde fik jeg at vide, at TV2 Midt-Vest ville komme og følge mig. Det kom som en kæmpe overraskelse for mig, og jeg var en smule nervøs,l men det gjorde det også kun værre, at det netop var den dag, jeg skulle ud og stå på egne ben. Det vil sige, at for første gang skulle jeg ud og tage billeder uden en af de andre fotografer. Men da det kom til stykket var jeg entlig ikke særlig nervøs, og jeg fik taget nogle gode billeder og det var jo også det vigtigste.
Fredag skulle jeg redigere billederne, som jeg tog torsdag, og så skulle jeg skrive denne artikel. Alt i alt har det været en rigtig god uge, og jeg har lært en masse ting. Og det har kun styrket min lyst til at blive fotograf, når jeg en gang er færdig med at gå i skole.






Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk