Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for TILSTED & CO


Hent dette billede i stort format

Det aktive website har fået tre gange så mange børn og unge til at deltage i Komiteen for Unge Forskeres naturvidenskabelige konkurrencer. Niveauet har været meget højt, og mange skoler over hele landet har arbejdet seriøst med opfindelser og naturvidenskab. Foto: fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 29. april 2003

Vi e-mailer pressestof vedr. betydningen af et aktivt website. Tilsted Communication har hjulpet Komitéen for Unge Forskere med at få rekordstor deltagelse i to landsdækkende konkurrencer.

Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Materialet må ikke anvendes i anden forbindelse og ikke i kommerciel sammenhæng.


Yderligere informationer - kontakt Bent Tilsted, Tilsted Communication, tlf. 9743 2300.


Med venlig hilsen


Inge-Lise Dinesen

Et aktivt website er vejen til at nå de unge

Kommunikationsbureau har hjulpet Komitéen for Unge Forskere med at få rekordstor deltagelse i to landsdækkende konkurrencer.

Den tid er forbi, hvor børn og unge gider pløje sig igennem tykke brochurer og aviser for at hente informationer. Hvis de derimod bliver henvist til et aktivt website på Internettet, ser de det som en helt anderledes motiverende og udfordrende opgave.
Den erfaring har kommunikationsbureauet Tilsted Communication i Holstebro gjort flere gange - og senest i forbindelse med de to landsdækkende naturvidenskabelige konkurrencer, som Komitéen for Unge Forskere står bag.
Antallet af deltagere i konkurrencerne har været rekordstor. Ikke færre end næsten 500 skoleelever har været involveret i de indsendte projekter, og det skyldes ikke mindst et meget aktivt website, som Tilsted Communication har skabt i samarbejde med Komitéen for Unge Forskere.


Lynhurtig metode

Tidligere års konkurrencer har været lanceret med udsendelse af en stor forskeravis til alle skoler i landet flere måneder før konkurrencestarten. I år foreslog kommunikationsbureauet en website, der først blev lagt på Internettet nogle uger før konkurrencestart - og det viste sig at være vejen til at nå de unge.
Da websitet kom på nettet, indeholdt det en konkurrence om det magiske kvadrat. I løbet af to en halv uge havde ikke færre end 1254 løst den stillede opgave og indsendt en mail med løsningen. Det oversteg forventningerne selv hos de mest optimistiske. Med hensyn til selve konkurrencerne har niveauet været meget højt, og mange skoler over hele landet har arbejdet seriøst med opfindelser og naturvidenskab.
- Et aktivt website er en fantastisk og lynhurtig måde at komme i kontakt med de unge på. Vi kan i hvert fald konstatere, at tre gange så mange som tidligere har været involveret i konkurrencerne, og så gør det jo heller ikke noget, at websitet kun har kostet en femtedel af, hvad vores traditionelle forskeravis gjorde, fortæller sekretariatsleder i Komitéen for Unge Forskere, Ryan Holm.
Det er 15. gang, konkurrencerne finder sted, og i alt 17 projekter er blevet udtaget til finalen, der finder sted i Ingeniørens Hus i København fredag den 2. maj.


Send på den rigtige kanal

Indehaver af Tilsted Communication, Bent Tilsted, deltager i Komitéen for Unge Forskeres finalearrangement. Her vil han understrege bureauets filosofi om, at effektiv kommunikation handler om "at sende på den rigtige kanal".
Den viste sig nemlig også at holde stik, da Bøvling Idrætsefterskole i Vestjylland valgte at satse markedsføringspengene på websites frem for på annoncer i dagspressen. Skolen manglede elever, men trods jævnlig annoncering fik den stort set ingen henvendelser. Tilsted Communication kom ind i billedet og designede websites, og pludselig fik skolen mange flere henvendelser fra interesserede unge.






Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk