Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for TILSTED & CO

Til redaktionen

Holstebro, 30. august 1995

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres - uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer - kontakt Tilsted Communication, Bent Tilsted, tlf. 97 43 23 00.

Den syngende marketingchef

Sangen om den gamle gartner solgte mange plader.

Om den nye marketingchef hos Tilsted Communication i Naur, Poul Møller Nielsen, vil bruge samme taktik over for kunderne, ligger dog hen i det uvisse. Men synge - det kan han.

30-årige Poul Møller Nielsen fra Silkeborg har nemlig korsang som én af sine kæreste fritidsinteresser. Han både synger og er medlem af bestyrelsen i et lokalt sangkor i byen ved Himmelbjergets fod.

Ellers har Poul Møller Nielsen et godt kendskab til bureauet ude på landet. I sin tid som edb-konsulent hos Apple Center NICO DATA i Odense, konsulent for Apple Center Promaq i Herning og senere som chefkonsulent for Apple Center ComputerMac havde han ansvaret for salg af Macintosh-computere til marketingafdelinger, reklamebureauer og grafiske virksomheder.

På den måde kom han i kontakt med Tilsted Communication, da bureauet i slutningen af 1980erne stod for at skulle installere Macintosh-anlæg til både kontorlandskabet og den grafiske afdeling.

Efter perioden inden for Apple-verdenen blev Poul Møller Nielsen virksomhedskonsulent hos Time/system Danmark.

Poul Møller Nielsen ser det som en stor udfordring at skulle have ansvaret for bureauets marketingafdeling. Det indebærer, at han skal være det uhyre vigtige bindeled mellem bureauet og dets kunder.







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk