Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for TILSTED & CO


Til redaktionen

Holstebro, 26. april 2000

Tekst og foto kan frit anvendes og publiceres - uden beregning.
Fotos ved pressefotos Gregers Kirdorf. Tekst ved journalist Flemming Hove.

Hit med en gang Heick

Keld og Hilda er klar med ny CD og deres egen hjemmeside på Internettet.

For første gang i fem år udgiver det musikalske ægtepar Keld og Hilda Heick en ny CD, og de betragter den selv som den hidtil flotteste og gladeste.
Titlen er "Hit med Heick", og CD´en rummer så forskellige stilarter som 60'er rock, dance, irsk inspireret folkemusik, country, gospel og også et par mere stille numre. Det er bevidst, at Keld og Hilda ikke har lagt sig fast på én bestemt stilart, for de holder begge af forskellig musik.

På Internettet

Udgivelsen af "Hit med Heick" sker samtidig med, at Keld og Hilda får deres egen hjemmeside på Internettet. Parret fik i 1999 produceret fanbilleder og plakater hos Tilsted Communication, og derfor var det naturligt, at bureauets web-afdeling designede parrets entré på Internettet på adressen www.keld-hilda.dk.
Projektgruppen hos Tilsted Communication har bestået af Ole Mortensen (foto), Kristian Bang Nørgaard (web-grafik), Kim Østergaard (web-udvikling) og Bent Tilsted (projektleder).

Meget populære

Keld og Hilda er i dag mere populære end nogensinde, og de har fortsat travlt med at underholde i hele landet.
Keld Heick har Danmarksrekord med hele ni sejre i Dansk Melodi Grand Prix, men har i de senere år koncentreret sig om tv-opgaver som bl.a. studievært i "Musikbutikken". Hilda Heick har bl.a. været organisator og det kreative samlingspunkt bag den succesrige Nykøbing F. Revyen 1993-1998.





Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk