Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for DecoSlide Company A/S


Hent dette billede i stort format

Anders Hornebo viser princippet i DecoSlide: Pladeelementerne til skydedørene fastholdes af håndlisten og kan derved forskydes og reguleres i højden. Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

- Skydedørsmodulerne pakkes på paller i dimensioner, der er nemme at transportere og håndtere, udtaler Anders Hornebo. Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 25. januar 2013

Vi e-mailer pressestof for DecoSlide Company A/S, Silkeborg. DecoSlide er gulv til loft skydedørsgarderoben, der passer til alle rumhøjder og kan samles på stedet.
Læs mere på www.decoslide.dk


Tekst ved journalist Carsten Tolbøll.
Fotos ved fotograf Ole Mortensen, Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af DecoSlide Company A/S.

Yderligere informationer kontakt DecoSlide Company A/S, direktør Anders Hornebo, tlf. 8882 6680.


Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Dansk firma løser
problem for håndværkere

DecoSlide er gulv til loft skydedørsgarderoben, der passer til alle rumhøjder og kan samles på stedet

Et nyt dansk firma har sat sig for at gøre livet lettere for tømrermestre og køkkenfirmaer. DecoSlide er skydedørsgarderober, som passer til alle rumhøjder mellem 210 og 250 cm, og som kan samles og monteres på stedet. Systemet er opfundet af Anders Hornebo sammen med en kollega, og de to iværksættere har opnået verdenspatent på deres idé.

– Vi har begge en fortid i køkken- og inventarbranchen og ved, at skydedørsgarderober i fuld højde er en særlig udfordring. De skal som regel specialfremstilles, og håndværkere venter typisk med at bestille dem hjem, indtil alt andet er på plads i nybyggeriet eller renoveringsprojektet. Risikoen for fejlmål er simpelthen for stor, og så har man måttet leve med, at leveringen af de færdige skydedøre i mange tilfælde forsinker afleveringen, siger Anders Hornebo, direktør for DecoSlide Company A/S med hjemsted i Silkeborg.

Med DecoSlide kan håndværkeren eller inventarfirmaet med sindsro indkøbe skydedørene, så snart bygherre eller beboer har besluttet sig for, hvilket design og hvilke farve, de ønsker. Elementerne leveres på paller til den adresse, hvor de skal monteres. Pakkerne fylder mindre end en meter på hvert led, således at de kan liftes ind i etagelejligheder og er lette at opbevare, indtil de skal i brug.

Det eneste led i DecoSlide, som kræver opmåling og tilpasning, er skinnerne, som skæres til med en håndsav. Skydedørene samles ved en kombination af pladeelementer, der overlapper hinanden og holdes på plads af håndlister. Afstanden mellem pladerne reguleres ved hjælp af papirskabeloner uden brug af målebånd, hvorefter pladerne skrues sammen ved hjælp af beslag på bagsiden. De færdige døre monteres med hjul og anbringes i gulv- og loftskinnen, og så er skydedørene klar til brug.

DecoSlide sælges via www.decoslide.dk. Med få klik kan håndværkeren se en leveringspris på en samlet pakkeløsning, der passer til rummets dimensioner, og derefter beregne en pris inklusiv montage til sin kunde. Overlapningen mellem for- og bagpladerne udnyttes til at skabe forskeligt udseende fronter, og p.t. er der tre designs og fem farver at vælge imellem. Selve grundskabet med diverse accessories kan tilkøbes hos DecoSlide, der tilmed har udviklet løsninger med skabsmoduler, der ikke fylder mere end skydedørsenhederne.

- DecoSlide er nemt at gennemskue, nemt at købe og nemt at samle. Ved bestilling på nettet leveres ordrer i løbet af 48 timer. Vi har valgt at starte med netsalg, men vil senere koble forhandlere på, siger Anders Hornebo, der opfordrer professionelle kunder til at henvende sig for at opnå en B2B-aftale på favorable vilkår.







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk