Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Skandinavisk Køkkengruppe A/S

Til redaktionen

Holstebro, 24. november 2009

Vi e-mailer pressestof for køkkenfirmaet kitchn A/S i Aulum. BIGACONCEPT A/S vil lukke produktionen i Hjorthede og flytte den til Aulum.

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Tekst må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af SKG A/S.

Yderligere informationer kontakt kitchn A/S, adm.direktør Anders Hornebo, tlf. 4032 7864.


Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Ny køkken-produktion giver
nye arbejdspladser i Aulum

Der er udsigt til ca. 20 nye arbejdspladser, når køkkenvirksomheden kitchn A/S i Aulum efter alt at dømme bliver hjemsted for produktionen af BIGACONCEPT A/S senest pr. 1. april 2010.
Det skyldes, at ledelsen af køkkenvirksomheden BIGACONCEPT A/S af økonomiske grunde overvejer at lukke produktionen i Hjorthede i Østjylland og i stedet flytte den til Aulum. Virksomheden er tabsgivende, og ledelsen mener ikke, der er udsigt til at få vendt situationen inden for overskuelig tid.
- Vi er offer for, at hele køkkenbranchen lider under en voldsom tilbagegang. Ved at flytte produktionen til kitchn A/S i Aulum senest pr. 1. april 2010 vil det økonomiske resultat i BIGACONCEPT A/S allerede i 2010 blive positivt, og samtidig vil det styrke indtjeningen i kitchn A/S, oplyser administrerende direktør for kitchn A/S i Aulum, Anders Hornebo.
Pr. 1. december tiltræder han desuden som administrerende direktør for BIGACONCEPT A/S og skal stå for de nødvendige forandringer og tilpasninger.
- For medarbejderne i Aulum vil det betyde nye kolleger og mulighed for et tættere samarbejde om tre forskellige køkken-brands. Det vil give en hidtil uset samhørighed såvel i det daglige som i arbejdet med at være en seriøs aktør på markedet, siger Anders Hornebo.
Han mener også, at tre køkken-brands under samme tag vil styrker den samlede konkurrenceevne. I fællesskab vil man stå bedre rustede til fremtiden, og gevinsterne ved en sammenlægning vil indtjeningsmæssigt gøre de tre køkken-brands stærkere i forhold til de øvrige aktører på køkkenmarkedet.
- Sammenlægningen vil ligeledes styrke bl.a. produktudviklingen og blive et aktiv for alle tre brands. Det vil på sigt gavne alle butikkernes konkurrenceevne og fortsatte udvikling, tilføjer han.
BIGACONCEPT A/S er ligesom kitchn A/S en del af Skandinavisk Køkkengruppe A/S, og der sker ingen ændringer i virksomhedsstrukturen.







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk