Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Kristen Touborg


Hent dette billede i stort format

Politik er farverig og præget af alliancer. Her bytter Kristen Touborg og Helge Adam Møller skjorter ved det utraditionelle valgmøde i Aulum. Foto ved fotograf Ole Mortensen / Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

Uden mad og drikke … Kristen Touborg og Helge Adam Møller snupper en rød hotdog og en fransk hotdog. Foto ved fotograf Ole Mortensen / Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 1. september 2011

Vi e-mailer pressestof for folketingsmedlem Kristen Touborg, SF som i dag mødtes med Helge Adam Møller til et utraditionelt valgmøde i Aulum. Der blev byttet skjorter og spist hotdogs.
Læs mere om Kristen Touborg på http://www.sf.dk/touborg
Tekst af journalist Flemming Hove.
Tekst må kun gengives i redaktionel sammenhæng i forbindelse med omtale af Kristen Touborg.

Yderligere informationer kontakt folketingsmedlem Kristen Touborg, tlf. 3337 4409 eller folketingsmedlem Helge Adam Møller, tlf. 3337 4222.


Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Én til dig og én til mig!

De to politiske alderspræsidenter i Vestjyllands Storkreds, rød bloks Kristen Touborg (SF) og blå bloks Helge Adam Møller (K), mødtes torsdag ved frokosttid i Aulum til et utraditionelt valgmøde.
De tog et lille pusterum fra den hektiske valgkamp - og byttede skjorter!
Touborg forærede sin konservative modstander én af sine røde skjorter, mens Helge Adam Møller kvitterede med at overrække SF-politikeren en grøn trøje.
- Jeg vil bruge den røde skjorte, når jeg løber en tur i skoven. Her kommer der ikke så mange mennesker, sagde Helge Adam Møller med et glimt i øjet.
Han gav Kristen Touborg en grøn sportstrøje.
- Den lugter af mand, og Kristen opdager nok ikke, om den er vasket eller ej. Han er jo vant til at arbejde, sagde den konservative politiker.
Touborg var på sin side glad for, at Helge Adam Møller stiller op i Vestjylland.
- Det er med til at skabe opmærksomhed, så vi kan få mange fra området valgt ind i Folketinget, sagde han.
Og så var det tid til frokost. En rød hotdog til Touborg og en fransk hotdog til Helge Adam Møller!







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk