Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Kastrup Vinduet


Hent dette billede i stort format

- Ordren til Grønnedal lægger en god bund på vores træ-/alu-fabrik, der i forvejen har mange ordrer inde, siger direktør Lasse Kastrup. Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 26. januar 2012

Vi e-mailer pressestof for Kastrup A/S, som over de næste to år skal levere omkring 1500 vinduer og dørpartier i træ/alu til Grønnedal-projektet i Struer.
Læs mere på www.kastrupvinduet.dk


Tekst af journalist Carsten Tolbøll.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng i forbindelse med Kastrup A/S.

Yderligere informationer kontakt Kastrup Vinduet, vinduesfabrikant Carsten Kastrup, tlf 3078 2254, e-mail ck@kastrupvinduet.dk.


Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

1500 vinduer og døre
fra Kastrup til Struer

Kæmpeordre til renoveringsprojektet Grønnedal er med til at fordoble Kastrups ordrebeholdning på træ/alu-vinduer i forhold til sidste år

Mens vinduesbranchen sender folk hjem eller produktion til udlandet, er der nogle steder lys bag ruderne. Det er der hos den vestjyske producent Kastrup A/S, der netop har landet en kæmpeordre på renovering af Grønnedal, en afdeling af Arbejdernes Andelsboligforening Struer.

¬– Vi skal over de næste to år levere omkring 1500 vinduer og dørpartier i træ/alu til projektet. Det er naturligvis en ordre, der lægger en god bund på vores fabrik for træ/alu vinduer i Lyby ved Skive. Første kvartal er normalt stille, men i år har vi dobbelt så mange enheder i ordrebogen på træ/alu i forhold til januar 2011. Situationen for plast- og træ-vinduer er nogenlunde uændret i forhold til sidste år, fortæller direktør Lasse Kastrup, Kastrup A/S med hovedkvarter i Holstebro.

Aktuelt skal Kastrup levere vinduer og døre til nye og renoverede lejligheder, ungdomsboliger og plejecentre over hele landet. Grønnedal-projektet udføres i tømrerentreprise af Skibbild Entreprise AS, som udbad sig tilbud fra fire prækvalificerede danske vinduesproducenter:

– Vi nåede hurtigt frem til at udskille to af leverandørerne som dem, vi ville gå videre med. Kastrup, som var den ene, har vi i forvejen et fint samarbejde med, men denne opgave er så stor, at vi var nødt til at opnå en sikkerhed for, at leverandøren ville kunne magte den. Økonomien spiller selvfølgelig en stor rolle i et almennyttigt boligbyggeri, men her var det mindst lige så vigtigt at kunne bevare en god mavefornemmelse, når man gik tæt på leverandøren. Efter flere detailgennemgange, tilpasninger og virksomhedsbesøg endte Kastrup med at være den anelse skarpere, der blev afgørende, siger indkøber Søren Ramsgaard, Skibbild Entreprise AS.

Den ambitiøse renovering af Grønnedal støttes af Landsbyggefonden og er tegnet af Årstiderne Arkitekter i Herning. Én boligblok rives ned, mens seks blokke med i alt 230 lejligheder får fornyet skalmur og tag, vinduer og døre, køkkener og bad foruden at der installeres elevatorer.

- Også for os er det en stor opgave. I den situation er det af stor betydning at have en leverandør som Kastrup, der påtager sig rollen som rådgiver og sparringspartner. De tager sig tid til at hjælpe og vejlede os, hvilket gør, at vi i fællesskab kan skrue projektet sammen på en måde, der bliver til gavn for begge parter, siger Søren Ramsgaard.

Faktaboks:

Kastrup A/S er en moderne vinduesfabrik, der er helt igennem dansk. Virksomheden producerer vinduer og døre i træ/alu, træ og plast på tre vestjyske fabrikker. I 2011 opnåede Kastrups produkter certifikater på det nye energimærke. Se mere på www.energivinduer.dk og www.kastrupvinduet.dk.







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk