Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Nordvækstjylland - Livet-i-nordvest.dk


Hent dette billede i stort format

Kristian Thulesen Dahl - til Holstebro i dag for at se Regionshospitalet og for at mødes med borgmester Arne Lægaard.


Hent dette billede i stort format

De tre borgmestre - fra venstre Arne Lægaard, Holstebro, Martin Merrild, Struer og Erik Flyvholm, Lemvig på sygehuset i Holstebro. Foto Ole Mortensen/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 28. oktober 2009

Vi e-mailer pressestof for Nordvækstjylland, som består af Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.
Finansudvalgets formand Kristian Thulesen Dahl, DF, er i Holstebro onsdag for at bese sygehusforholdene.

Se mere på www.livet-i-nordvest.dk

Tekst ved journalist Carsten Tolbøll.
Foto ved Folketinget og Ole Mortensen/Tilsted Com.

Tekst og foto må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af livet-i-nordvest.dk.

Se alle pressemeddelelser Nordvækstjylland på http://www.presseoversigt.dk/vis.asp?kundeid=260

Yderligere informationer kontakt borgmester Arne Lægaard, tlf. 9611 7500.

Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Christian Mortensen

Folketingets finansformand tager affære:

Thulesen Dahl til Holstebro

Dansk Folkepartis politiske ordfører Kristian Thulesen Dahl mødes i dag onsdag med Holstebros borgmester Arne Lægaard for at drøfte fornyet akutmodtagelse på Regionshospitalet i Holstebro.

Hermed sættes der punktum for en kampagne mellem tre aktive kommuner.

Det er ikke set før, at tre kommuner er gået sammen om en professionel mediekampagne understøttet af indsatsen fra aktive græsrødder. Samarbejdet mellem Lemvig, Struer og Holstebro kommuner i form af kampagnen Livet i Nordvest er nået til en slutdato, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale proklamerede, at vestjydernes fremtidige sygehus med akutmodtagelse skal bygges i Midtjylland, nærmere bestemt i landsbyen Gødstrup uden for Herning.

En sejr

Livet i Nordvest har kæmpet og argumenteret for en placering af sygehus i eller tættere på Holstebro for at sikre kortest mulig afstand til akutmodtagelse for befolkningen i den vestlige del af Region Midtjylland. Kampagnen kulminerer på sin årsdag i dag onsdag 28. oktober, hvor Kristian Thulesen Dahl, der er formand for Folketingets finansudvalg, kommer til Holstebro for at se Regionshospitalet og mødes med byens borgmester Arne Lægaard (V). De to skal drøfte fortsat akutmodtagelse i Holstebro.

- Det er en sejr, at vi nu får besøg af den politiker på Christiansborg, som har muligheden for at holde regeringen fast på sit løfte om, at vestjyderne skal tilgodeses ved en fortsat akutfunktion i Holstebro. Det er et bevis på, at vores kampagnes budskab i den grad er trængt igennem til regering og folketing, siger Arne Lægaard.

Kampagnen slut

Borgmestrene for de tre Nordvest-kommuner har forinden gjort regnskabet op efter kampagnen Livet i Nordvest.

- Kampen om placeringen af det nye sygehus er tabt, og kampagnen er hermed slut. De penge, vi tre kommuner afsatte til projektet, er brugt, og det må være op til de tre økonomiudvalg, der bliver valgt den 17. november, at beslutte, om aktiviteten skal fortsætte. Vi holder hjemmesiden åben som en fælles nyheds- og debatplatform, og vi har fortsat en kamp at kæmpe i form af at holde politikerne fast på, at der fremover skal være akutmodtagelse i Holstebro. I det mindste indtil Gødstrup er bygget og tages i brug om en halv snes år, siger borgmester Martin Merrild (V), Struer, som talsmand for Nordvest-samarbejdet.

Hverken han eller borgmesterkollegerne og partifællerne Arne Lægaard i Holstebro og Erik Flyvholm i Lemvig oplever kampagnen som en fiasko, selv om nordvestjyderne endte med at måtte se sig majoriseret af det større vælgergrundlag østpå i regionen.

Står sammen

- Jeg oplever, at vi har gennemført en sober og saglig kampagne i fuld overensstemmelse med det grundlag, der blev aftalt mellem de tre økonomiudvalg for et år siden. Den har vakt opmærksomhed og skabt respekt i hele landet. Ingen kan i dag være i tvivl om, at vi har en sag, vi står sammen om, og at vi mener det alvorligt. Kampagnen har tilmed styrket samarbejdet på de indre linjer, idet samtlige politiske partier i de tre byråd har bakket op fra start til slut, siger Erik Flyvholm.

Livet i Nordvest har i perioden oktober 2008 til oktober 2009 udsendt 62 nyhedsmails til 400-700 faste modtagere. I samme periode har 20.167 mennesker klikket sig ind på hjemmesiden www.livet-i-nordvest.dk. Pressedækning har i perioden resulteret i 687.985 millimeter spalteplads i dag- og distriktsblade. Det svarer til, at kampagnen har været omtalt i et samlet trykoplag på 16.418.349 og haft et læsertal på 46.790.500. Dertil kommer tv, radio og andre elektroniske medier.



Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk