Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Dan-Element A/S


Hent dette billede i stort format

- Vi har i forskellige grupper drøftet holdninger til, hvilken strategiske vækst vi skal have, fortæller Jette Pedersen Feld, der her er sammen med Jakob Krog. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

Nikolaj Magnus Pedersen føler, at medarbejderne er med i virksomhedens udvikling. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

Mads Sørensen, Nikolaj Magnus Pedersen og Jette Pedersen Feld er klar til fremtidens udfordringer. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

Dan-Element er inde i en kolossal udvikling, og det er en udfordring, mener Nikolaj Magnus Pedersen, Mads Sørensen og Jette Pedersen Feld. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

- Vi har succes med at være en fleksibel leverandør, der kan magte samtlige elementtyper til byggebranchen, siger administrerende direktør Mads Sørensen.
Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

Danmark stiller høje krav til produktion af betonelementer, og Dan-Element skal via støbetegninger kunne dokumentere alt, hvad det enkelte produkt består af. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 23. maj 2007

Vi e-mailer pressestof for firmaet Dan-Element ved Skive, som fremstiller betonelementer.
Firmaet har netop modtaget Nordeas erhvervspris for sit mod til at investere i fremtiden.

Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.
Tekst må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Materialet må ikke anvendes i anden forbindelse og ikke i kommerciel sammenhæng.

Yderligere informationer - kontakt Dan-Element, adm. direktør Mads Sørensen,
tlf. 9758 5222


Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

En videnskab
at fremstille
betonelementer

Salling-virksomheden Dan-Element er inde i en højteknologisk udvikling og har netop modtaget Nordeas erhvervspris for sit mod til at investere i fremtiden.

Beton … er det ikke noget med at blande nogle skovlfulde sand med lidt cement og så komme en smule vand i?
Ikke hvis der er tale om virksomheden Dan-Element A/S i Vester Lyby uden for Skive, der i over 20 år har leveret betonelementer til store dele af den danske byggebranche. Virksomheden er inde i en rivende teknologisk udvikling, der har skabt stor respekt i branchen, og det har Nordea påskønnet med Erhvervsprisen 2007 i form af en lille skulptur samt 10.000 kr. til virksomheden og 5000 kr. til medarbejderne.
- Fremstilling af betonelementer er en videnskab i dag, og vi har succes med at være en fleksibel leverandør, der kan magte samtlige elementtyper til byggebranchen. Det skyldes, at vi altid har troet på vore visioner om at levere kvalitetsprodukter til den aftalte tid og pris, samtidig med at vi har investeret i den nødvendige teknologi, siger administrerende direktør Mads Sørensen.

Høje krav

Dan-Element beskæftiger 64 medarbejdere, der spænder fra ingeniører, teknisk designere, smede og tømrere til administrativt personale og ufaglærte.
- Danmark stiller høje krav til produktion af betonelementer, og vi skal via støbetegninger kunne dokumentere alt, hvad det enkelte produkt består af. Det er et meget stort arbejde for vore fagfolk at omdanne informationerne om produkterne til brugbare elementtegninger, og derfor har vi som den eneste elementfabrik i landet investeret ca. to mio. kr. i et computerprogram, der letter det manuelle arbejde, fortæller Mads Sørensen.
Udfordringer har altid været velkomne hos Dan-Element, og derfor omfatter produktionen andet og meget mere end traditionelle facadeelementer. Trapper, reposer og altanplader til etagebyggeri er blot nogle af dem, og desuden er virksomheden dansk agent for en tysk elementfabrik, der producerer huldæk.

Vi er klar

Ambitionerne er ikke til at tage fejl af hos Dan-Element. Virksomheden har lagt en strategisk plan om at vokse sig større og udvikle sin nicheproduktion, så der er styrke til at stå imod, hvis der eventuelt kommer nedgangstider i byggebranchen.
- Vi følger det tyske marked tæt, og den viden vil vi benytte os af i en eventuel nedgangsperiode. Vi har desuden bibeholdt vor tyske certificering ud fra filosofien om, at det signalerer, at vi er klar til at agere i Tyskland, siger Mads Sørensen.
I erkendelse af, at fremstilling af betonelementer er en højteknologisk opgave, har virksomheden i de sidste fire år haft forskellige udviklingsgrupper blandt medarbejderstaben. Idéen er, at de skal være med til at beslutte, hvor virksomheden er nu, hvor den skal hen, og hvordan den kommer frem til målet.
- Vi satser meget på at give medarbejderne flere kompetencer, så vi kan udvikle os, og vi arbejder målbevidst med nøgleord som ansvar, beslutninger, opbakning og synlig ledelse. Det lønner sig på længere sigt, siger direktøren.

En udfordring

Det er spændende at være med til at påvirke en virksomheds strategiske vækst.
Og det er, hvad projektleder, sikkerhedsrepræsentant og SU-medlem Jette Pedersen Feld har været med til i de fire år, hun har været ansat hos Dan-Element.
- Det har været en periode med store investeringer og en kolossal udvikling, og det er i sig selv en udfordring. Samtidig har vi i forskellige grupper drøftet holdninger til, hvilken strategiske vækst vi skal have, for vi er alle enige om, at vi ikke har tid til at lade være, siger hun.
Jette Pedersen Feld, der var med til at modtage Nordeas erhvervspris, ser det som noget meget positivt, at medarbejderne inddrages i virksomhedens udvikling.
- Vi har mulighed for at sige, hvad vi mener, og komme med bud på, hvordan vi skal prioritere arbejdet. Vi har også mulighed for at få nye arbejdsopgaver og få en sjovere hverdag, og det er med til, at jeg synes, det er dejligt at gå på arbejde, siger hun.

Godt samarbejde

Nikolaj Magnus Pedersen er smed og sikkerhedsrepræsentant i produktionen hos Dan-Element, og han var også med til at modtage erhvervsprisen.
- Jeg har været her i 12 år, og jeg føler, at medarbejderne er med i virksomhedens udvikling. Det er meget positivt. Hvis vi skal have noget gennemført, har vi ingen problemer med ledelsen. Vi får opbakning, hvis vi har argumenterne i orden, og i det hele taget er der et godt samarbejde mellem alle på virksomheden, siger han.



Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk