Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for DeLaval v. Hans Østergaard


Hent dette billede i stort format

DeLaval-forhandler Hans Østergaard fra Spjald overtager fra 1. marts DeLaval-forhandler Per Thomassens firma i Fåre. På billedet ses Hans Østergaard til højre og Per Thomassen til venstre. Foto ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 27. februar 2004

Vi e-mailer pressestof for DeLaval ved Hans Østergaard i Spjald,
Han overtager pr. 1. marts DeLaval-forhandler Per Thomassens firma i Fåre.
Sammenslutningen sker i bestræbelserne på at skabe ét stærkt firma, der kan varetage mælkeproducenternes interesser.

Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Thomas Juul.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer - kontakt DeLaval, Hans Østergaard, tlf. 9738 1300 eller 2030 6710.

Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Vestjysk snusfornuft til mælkeproducenter

Den danske mælkeproduktion rykker længere og længere mod vest, og der er en klar tendens til færre, men større kvægbrug.
Derfor har to vestjyske specialister i udstyr til mælkeproduktionen besluttet at slå deres firmaer sammen for at yde de vestjyske mælkeproducenter den bedst mulige rådgivning og service.
DeLaval-forhandler Hans Østergaard fra Spjald overtager DeLaval-forhandler Per Thomassens firma i Fåre i bestræbelserne på at skabe ét stærkt firma, der kan varetage mælkeproducenternes interesser. Overtagelsen finder sted den 1. marts 2004.

Sikre udviklingen

- Hvert år forlader 10-15 procent af landets mælkeproducenter erhvervet. Beregningerne viser, at de nuværende ca. 6500 mælkeproducenter vil svinde ind til ca. 4000 i 2010, og at nedgangen navnlig vil ramme Østdanmark. Vi ønsker i fællesskab at sikre den fremtidige udvikling inden for den vestjyske mælkeproduktion, og i takt med, at kundekravene stiger, ser vi det som en fordel, at vi er så konkurrencedygtige og effektive som muligt. Det kalder vi vestjysk snusfornuft! fortæller Hans Østergaard, der har været forhandler af DeLavals produktsortiment siden 1. marts 1988, og Per Thomassen, der blev ansat ved DeLaval Lemvig i 1990 og overtog forhandlingen i 1995.
DeLaval v/ Hans Østergaard får hovedkontor i Spjald, og Per Thomassen og hans to medarbejdere fortsætter i det nye firma, hvor de skal arbejde sammen med de syv medarbejdere i Spjald. Det nye firma vil fremover dække et område fra Vesterhavet til Herning, Sunds, Hagebro Kro, Vinderup, Struer og ud til Harboøre. Der vil for at servicere kunder i og omkrig Lemvig-området fortsat blive opretholdt et varelager i Fåre.

Markedsledende

- Som DeLaval-forhandler er vi markedsledende inden for malke- og køleanlæg. Desuden rådgiver vi om og udfører gerne skitseforslag til komplette staldløsninger til den moderne mælkeproducent. Vi har en markedsandel på over 50 procent, og vi ser det som en fordel, at mælkeproducenterne kan henvende sig et sted for at få en totalløsning, fortæller Hans Østergaard og Per Thomassen.
DeLaval yder i øvrigt den service, at en rullende turbutik besøger kunderne hver 6. uge med et stort udvalg af forbrugsartikler, redskaber, arbejdstøj m.m.





Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk