Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Johannes Ø. Mortensen


Hent dette billede i stort format

- Kunderne har vist os en utrolig opbakning, siger den hovedansvarlige for virksomhedens salg på det danske marked, Jørgen Jensen.

Til redaktionen

Holstebro, 6. maj 2004

Vi e-mailer pressestof for Junckers Industrier A/S, som har fået stor opbakning fra de lokale forhandlere i den periode, hvor virksomheden var lukningstruet.
Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved Junckers Industrier A/S
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer - kontakt Junckers Industrier A/S, underdirektør Jørgen Jensen, tlf. 56673601.


Med venlig hilsen



f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Sønderjysk opbakning til Junckers Industrier A/S:

Et godt dansk produkt

En fast og urokkelig tro på fremtiden kombineret med viljen til at støtte hinanden hos såvel medarbejdere som kunder er nogle af de vigtigste årsager til, at Europas største producent af massive trægulve - Junckers Industrier A/S i Køge - også fremover vil høre til i trægulvsbranchens hovedfelt både i Danmark og internationalt.
- Både vore private og professionelle kunder køber Junckers´ trægulve, som de altid har gjort. Vi har ikke mærket noget til de problemer, virksomheden har været igennem. Nu er Junckers jo et godt dansk produkt i et fornuftigt prisniveau. Kunderne vælger de massive trægulve, fordi det er et kvalitetsprodukt, og de har på forhånd sat sig ind i tingene og ved, hvad de vil have, siger afdelingsleder Paul Muckert fra Sønderborg Trælast.
Den hovedansvarlige for Junckers´ salg på det danske marked, Jørgen Jensen, glæder sig over den markante støtte.
- Ikke mindst kunderne har en meget stor andel i, at vi fortsat er førende på mange områder. Vi har i hele perioden, hvor virksomheden har været lukningstruet, arbejdet med at producere og udvikle vore produkter, og kunderne har vist os en utrolig opbakning, siger han.
I 2005 har Junckers Industrier A/S 75 års jubilæum, og Jørgen Jensen glæder sig over, at den viden og erfaring med trægulvsproduktion, som virksomheden har opsamlet i årenes løb, fortsat kan komme kunderne til gode i form af råd og vejledning om lægning, behandling og vedligeholdelse af trægulve.
Den nytrimmede Køge-virksomhed er den første børsnoterede virksomhed nogensinde, der har rejst sig efter en betalingsstandsning, og det skyldes en redningsplan, som investeringsselskabet Axcel A/S har udarbejdet.
Efter rekonstruktionen kan Junckers Industrier A/S forsætte arbejdet med at udvikle og producere massive trægulve med enten olie- eller lakoverflade til brug i private hjem, fritidshuse, firmaer og i sportshallerne.







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk