Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for H. J. Hansen Holding A/S

Til redaktionen

Holstebro, 6. november 1996

Tekst af journalist Flemming Hove.

Foto ved fotograf Ole Mortensen.

Såvel tekst som foto kan frit anvendes og publiceres - uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer - kontakt H.J. Hansen Holding A/S, transportleder Poul Kristensen, tlf. 65 90 55 83 eller miljøchef Thorvald Brix Isager, tlf. 65 90 33 83.

De tager sig af skrottet!

Holstebro Jern & Metal A/S og Lemvig Jernhandel er blevet overtaget af koncernen H.J. Hansen Holding A/S

Mulighederne for at genvinde jern- og metalskrot fra både industri, håndværk og private bliver i fremtiden meget større i det midt- og vestjyske område.

Holstebro Jern & Metal A/S er blevet 100 procent overtaget af Danmarks største genvindings-virksomhed H.J. Hansen Holding A/S, der i forvejen ejede halvdelen af aktierne. Koncernen har desuden købt Lemvig Jernhandel og lagt den sammen med Holstebro-virksomheden.

Den nye, regionale genvindings-virksomhed hedder H.J. Hansen Holstebro A/S og er flyttet fra Holstebros midtby til en langt større og miljøgodkendt plads uden for byen tæt ved Måbjergværket. Den nye plads er 10 gange så stor som den tidligere plads i Holstebros midtby. Desuden er kloaknettet forbundet med et miljøsystem, så olieholdigt vand opsamles i et bassin med henblik på senere destruktion.

H.J. Hansen med hovedsæde i Odense har en samlet omsætning på over en mia. kr. og består af 23 selskaber, hvoraf de 13 beskæftiger sig med genvinding af jern- og metalskrot samt visse miljøproblematiske restmaterialer. Koncernen modtager bl.a. ca. halvdelen af det 800.000 tons jern- og metalskrot, der oparbejdes i Danmark.

Én af fordelene for Holstebro-virksomheden er, at den nu kan benytte sig af det landsdækkende transport- og servicenetværk til genvinding af jern- og metalskrot, som H.J. Hansen har opbygget.

- Det kommer bl.a. de midt- og vestjyske industrivirksomheder og håndværkere til gode. Det er vigtigt, at de kan slippe af med jern- og metalskrottet på en forsvarlig og miljømæssig korrekt måde. Oven i købet til en fornuftig pris, fortæller afdelingsleder Poul Kristensen fra H.J. Hansen i Odense.







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk