Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Færch Plast A/S

Til redaktionen

Holstebro, 7. september 1998

R. Færch Plast A/S i Holstebro modtog i dag som den første danske virksomhed inden for fødevareemballager den internationalt anerkendte ADAS hygiejnegodkendelse.

Det skete på virksomheden, hvor der var ansvarlige repræsentanter for ADAS, DTI og virksomheden tilstede ved overrækkelsen.

Vi vedlægger pressemeddelelser og billeder.

Tekst af journalist Flemming Hove. Foto ved fotograf Ole Mortensen.

Tekst og foto kan frit anvendes uden beregning.

Fotos kan rekvireres ved henvendelse til
Tilsted Communication,
Inge-Lise Dinesen, tlf. 97 43 23 00.
eller E-mail: post@tilsted.dk

Yderligere informationer - kontakt Færch Plast ved salgs- og marketingdirektør Ole Gade, tlf. 9910 1010.

Første virksomhed i Danmark er blevet hygiejne-godkendt

Flot europæisk skulderklap til R. Færch Plast A/S, der producerer fødevareemballager.

Færch Plast i Holstebro har som den første danske virksomhed inden for fødevareemballager modtaget det internationalt anerkendte ADAS hygiejnecertifikat.

Kun 60 europæiske virksomheder er indtil nu sluppet igennem det eftertragtede nåleøje. Det skyldes, at der ikke alene stilles krav til den fysiske tilstand i produktionsmiljøet, men også krav til produktionsmedarbejderne og til virksomhedens ledelse.

Imponeret

ADAS og deres danske samarbejdspartner DTI besøgte første gang Færch Plast i 1997 og var allerede på det tidspunkt imponeret af den høje standard, som den fysiske hygiejne på virksomheden havde.

- Siden har det været endnu mere imponerende at se den positive indstilling og velvillighed, som ledelsen har vist til at ville opfylde de yderligere betingelser for at opnå godkendelsen. Jeg har besøgt næsten 100 emballagefabrikker inden for fødevareemballage i de seneste syv år, og kun få, hvis nogen overhovedet, har vist en så omfattende forståelse for markedets behov og beslutsomhed til at opfylde eller overgå dem, siger doctor Matt Ewart fra ADAS.

Forandringer

Forud for godkendelsen har ADAS og DTI Center for Emballage og Transport foretaget en risikoanalyse og en gennemgang af hygiejnen hos Færch Plast. Det resulterede i nogle forslag til forandringer, og dem har virksomheden fulgt.

Færch Plast omsætter for mere end 400 mio. kr. om året og beskæftiger ca. 370 medarbejdere. Mere end 70 procent af produktionen eksporteres. Færch Plast producerer først og fremmest éngangsemballager af høj kvalitet til fødevareindustri og detailhandel i hele Europa. Medarbejderne i produktionen arbejder 361 dage om året døgnet rundt.

Facts om R. Færch Plast A/S

Færch Plast er en særdeles velkonsolideret virksomhed med 370 medarbejdere. Virksomheden leverer emballage af høj kvalitet til fødevareindustrien og detailhandlen i hele Europa.

Sortimentet omfatter blandt andet containere, kødbakker og varmestabile emballager til færdigretter. Virksomhedens effektive produktionsapparat samt erfarne medarbejdere gør at Færch Plast er i stand til at dække så at sige ethvert behov for moderne éngangsemballager.

ADAS Hygiejne godkendelse bliver givet, når virksomheden kan dokumentere at den har de nødvendige omgivelser, kontroller, procedurer og arbejdspraksis til at garantere et hygiejnisk produkt. Matt Ewart fra ADAS siger:

Jeg var imponeret over den høje standard af fysisk hygiejne som var tilstede, da vi første gang besøgte Færch Plast i oktober måned 1997. Det har været endnu mere imponerende efter den tid, at se den positive indstilling fra virksomhedens ledelse og deres villighed til at løse de yderligere betingelser for at opnå godkendelse.

Jeg har besøgt næsten 100 emballage fabrikker igennem de 7 år jeg har arbejdet indenfor denne industri. Der er kun få, hvis nogen overhovedet som fremstiller fødevareemballage, der har vist en så omfattende forståelse for markedets behov og beslutsomhed til at opfylde eller overgå dem.

Processen som førte til denne godkendelse begyndte i juni måned med en risiko-analyse og en gennemgang af hygiejnen hos Færch Plast foretaget af ADAS og DTI Center for Emballage og Transport (DTI). Denne gennemgang skulle skabe klarhed over virksomhedens arbejdsgange, som kunne have indflydelse på hygiejnen. Slutrapporten kom med en række forslag til virksomheden om hvilke forandringer, der var nødvendige for at opnå godkendelse. Forandringerne blev gennemarbejdet og virksomheden forpligtigede sig til at udføre et fremskyndet udviklingsprogram. En sidste revision foretaget af ADAS/DTI i begyndelsen af september førte til uddeling af godkendelsen.

Note om ADAS hygiejne godkendelse.

Den første ADAS hygiejne godkendelse blev uddelt i juni 1991. Siden da har over 100 virksomheder i Storbritannien og Europa forpligtiget sig til at forsøge at nærme sig ADAS hygiejne standard. Indtil nu har 60 virksomheder opnået status af ADAS hygiejne godkendelse. Kravene for at opnå godkendelse er ikke blot den fysiske tilstand af produktionsomgivelserne men også produktionsmedarbejderne og ledelsesformen. Godkendelsen er genstand for et vedvarende tilsyn fra ADAS/DTI's side og nye årlige dybdegående auditeringer.

Facts om ADAS og DTI Center for Emballage & Transport

Statement fra DTI

Erhvervsforsker, Ph.d. Steen H. Rasmussen, DTI Center for Emballage & Transport

"Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med et så engageret og målrettet firma som R. Færch Plast A/S. Fra første færd har jeg oplevet, at Færch Plast's organisation har engageret sig 100% i hygiejnecertificeringsprojektet. Organisationen har arbejdet yderst målrettet og professionelt for at bringe Færch Plast frem til førerpositionen inden for hygiejnisk emballageproduktion i Danmark".

Hvem er ADAS

ADAS er i dag en privatiseret uafhængig konsulenttjeneste, som indtil foråret 1997 var et integreret kontrolorgan under det engelske landbrugsministerium. Navnet er en historisk forkortelse af Agricultural Development and Advisory Service, der blev grundlagt af det britiske landbrugsministerium under 2. verdenskrig. ADAS' rolle var dengang at få systematiseret og effektiviseret landbrugsproduktionen for derigennem at sikre fødevareforsyningerne til de britiske tropper. I dag arbejder ADAS stadig hovedsageligt inden for landbrugssektoren, men divisionen ADAS-Food & Drink har siden 1991 arbejdet med hygiejnespørgsmål og -certificering inden for især den britiske emballageindustri.

Hvem er DTI Center for Emballage & Transport

DTI Center for Emballage & Transport (E&T) er den del af Dansk Teknologisk Institut, som er et polyteknologisk institut med mere end 1000 ansatte. E&T har i 30 år arbejdet tæt sammen med både emballageproducenter og -brugere, og har i den forbindelse opnået stort kendskab til både levnedsmiddel- som medicinalindustriens produktionsmetoder og problemer. E&T rådgiver og foretager akkrediterede prøvninger for både emballageudbydere og -brugere inden for bl.a. emballagespørgsmål og -problematikker relateret til levnedsmiddel- og lægemiddelemballering.

Samarbejde mellem ADAS og DTI Emballage & Transport

ADAS og E&T etablerede i efteråret 1996 et samarbejde om at tilbyde hygiejnecertificering til danske og skandinaviske emballagevirksomheder. ADAS og E&T gennemgår i fællesskab kritiske processer i produktions- og distributionsforløbet samt forestår den endelige hygiejnecertificering. Fordelen for virksomheden ved dette samarbejde er, at der kan trækkes på E&T's 30 årige samarbejde med emballageindustrien, ADAS mangeårige erfaringer med hygiejnecertificering, minimering af rejseomkostninger m.m. til udenlandske konsulenter samt minimering af eventuelle sprogbarrierer.



Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk