Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Forlaget Tilsted


Hent dette billede i stort format

Fotograf Ole Mortensen (tv) og forlagsredaktør Bent Tilsted fortæller i en udsendelse på TV/MIDT-VEST om idéen, arbejdet bag kulisserne og selve produktionen af bogen Kongehusets Nytår. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 8. februar 2010

Vi e-mailer pressestof for Forlaget Tilsted ved Holstebro, som har udgivet bogen Kongehusets nytår. Bogen har fået en flot lektørudtalelse og TV/MIDT-VEST har bogen i fokus i en udsendelse som sendes i marts.
Læs hele lektørudtalelsen på http://www.kongehusetsnytar.dk/?id=171

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af Forlaget Tilsted og Tilsted Com.

Yderligere informationer kontakt Tilsted Com, Bent Tilsted, tlf. 9743 2300.


Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Lektørudtalelse om ”Kongehusets nytår”:

En vægtig og smuk bog

Bogen om nytårets betydning i Kongehuset fra Forlaget Tilsted er ”en i mere end én forstand vægtig og smuk bog om en institution i det danske samfund. Man bliver klogere samtidig med, at man underholdes på højt plan”.
Det er den fornemme konklusion i en netop offentliggjort lektørudtalelse om ”Kongehusets nytår”, som cheffotograf Ole Mortensen fra kommunikationsbureauet Tilsted Com ved Holstebro har lavet sammen med forfatteren, ph.d. Barbara Zalewski. En lektørudtalelse er en anmeldelse med en biblioteksfaglig vinkel skrevet af en bibliotekar for bibliotekarer.
”Alle med interesse for kongehuset og for vores kulturhistorie vil kunne frydes over denne bog. Meget aktuelt fremstilles her alt om, hvordan nytåret er blevet og bliver fejret i kongehuset i flere århundreder. En flot og indbydende forside skal nok lokke til videre læsning”, hedder det videre.
Og Ole Mortensens billeder får stor ros:
”Langt de fleste sider består af utroligt smukke billeder, smagfuldt tilrettelagt, en nydelse at se på. Ind imellem belyser ældre illustrationer emnet. Langt det meste billedmateriale er januar 2009. De sidste 70 sider er skønne, skønne billeder af regentparrets tafler fra 1973 til 2009. På en fin hjemmeside ses opskrifterne”.
TV/Midt-Vest har kongebogen i fokus i en udsendelse, hvor Ole Mortensen og forlagsredaktør Bent Tilsted fra Tilsted Com fortæller om idéen, arbejdet bag kulisserne og selve produktionen af bogen.
Udsendelsen bliver sendt torsdag den 4. marts på TV/MIDT-VEST og igen mandag den 12. april på Mokka på Kanal MidtVest.







Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk