Tilbage til start  Print siden  Vis pressemeddelelse i ren tekst uden billeder


Seneste pressemeddelelse for Bel Sac


Hent dette billede i stort format

Taskevirksomheden Bel Sac har 40 års jubilæum i februar. Her ses indehaverne af virksomheden – mor og datter, Lene Hansen (th.) og Camilla Dalager i virksomhedens showroom i Vemb ved Holstebro. De står med den taske, som var virksomhedens første produktion ved begyndelsen i 1971. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

Indehaver og chefdesigner hos taskevirksomheden Bel Sac, Camilla Dalager tjekker her nogle af de lækre italienske skind, som virksomheden anvender i produktionen. Virksomheden kan i februar fejre 40 års jubilæum. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

Indehaverne af taskevirksomheden Bel Sac, som har 40 års jubilæum i februar måned, er mor og datter, Lene Hansen (tv.) og Camilla Dalager, der her ses sammen med lagerchef Klaus Libergren på lageret i Vemb ved Holstebro. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.


Hent dette billede i stort format

Bel Sacs kvalitetskontrol er en væsentlig årsag til virksomhedens succes gennem 40 år. Her ses kvalitetskontrollør Kitty Brunsborg i gang med et kvalitetstjek. I baggrunden ses indehaverne Lene Hansen (tv.) og Camilla Dalager. Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.

Til redaktionen

Holstebro, 1. februar 2011

Vi e-mailer pressestof for Bel Sac i Vemb. Virksomheden kan her i februar fejre sit 40 års jubilæum.

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun anvendes i forbindelse med omtale af Bel Sac.

Yderligere informationer kontakt Bel Sac, indehaver og chefdesigner Camilla Dalager, tlf. 9748 1411.


Med venlig hilsen


f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Bel Sac har jubilæum i 2011:

40 års udvikling med lædervarer i nordisk design

Bel Sac er et af Danmarks førende brands inden for lædervarer og kan i februar i år fejre sit 40 års jubilæum.

Virksomheden blev grundlagt i 1971 af den kun 21-årige ildsjæl Poul Hansen. Han begyndte i en taglejlighed i centrum af Holstebro, hvor produktionen hovedsageligt bestod af tasker i kernelæder.

Behovet for større lokaler fik Poul Hansen til at flytte virksomheden længere mod vest til Vemb, hvor den siden har udvidet sine aktiviteter gentagne gange i takt med sin succes og omlægninger.

Bel Sac beskæftigede ca. 90 medarbejdere i produktionen i Vemb, inden virksomheden i slutningen af 1980erne valgte at flytte både produktionsapparat, ledende danske medarbejdere og selve hovedproduktionen til Portugal.

Store ambitioner

Nu 40 år efter, at Poul Hansen tog hul på sit livsværk, foregår design og ledelse stadig fra hovedkontoret i Vemb, mens al produktion foregår i udlandet. Bel Sac har et meget tæt samarbejde med sine producenter, som virksomheden har kendt gennem mange år.

Bel Sac er i dag en familieejet virksomhed, der drives med store ambitioner. Poul Hansen døde i 2009, men både hans kvalitetsbevidsthed og passion for at producere det allerbedste er mere end nogensinde kendetegnende for virksomheden, der i dag ejes af Camilla Dalager og Lene Hansen.

Camilla er datter af grundlæggeren og er den kreative designer, som udvikler fabrikkens produkter. Lene Hansen er den økonomiske ansvarlige og er enke efter Poul Hansen.

Gør en forskel

Målet for fremtiden er, at Bel Sac’s design skal gøre en forskel, så det er med til at udfordre og udvikle branchen. Kendetegnet for de sidste kollektioner er også et skarpt fokus på de italienske læderkvaliteter og farve kombinationer.

Camilla Dalager har stor fordel af et langt samarbejde med Bel Sac’s italienske leverandører af skind, og derfor kan hun få indfarvet lige nøjagtig den farve, som hun mener, rammer moden bedst. Virksomheden viderefører dermed traditionen fra 1971 om lædervarer i høj kvalitet og unik stil kombineret med de nyeste modetrends i et innovativt nordisk design.





Tilsted Communication - Naurvej 35 - 7800 Holstebro
Tlf: 9743 2300 - Fax: 9743 2003 - Email: post@tilsted.com - Web: www.tilsted.com
Denne pressemeddelelse er printet ud fra www.presseoversigten.dk